Mere end 25.000 danskere brugte det blå sygesikringskort: Husk at forny kortet inden sommerferien
I 2017 benyttede i alt 25.287 danskere sig af det blå sygesikringskort. 82,5% af disse er anmodninger fra udlandet om betaling, fordi en dansk borger er blevet behandlet i udlandet uden selv at betale regningen, også kaldet en E125 form. De resterende 17,5% består derimod af E126 anmodninger, som er ansøgninger om refusion til Styrelsen for Patientsikkerhed fra en dansk borger, der er blevet behandlet i udlandet og selv har betalt.
Mikonomi.dk har netop undersøgt brugen af EU-sygesikringskortet ud fra en rapport fra Europa Kommissionen. I denne kan det konkluderes, at danskerne i 2017 havde behov for kortet 25.287 gange. Ud af disse var 20.870 af anmodningerne i forbindelse med, at den danske stat har betalt behandlingen direkte til det land, hvor behandlingen er sket (E125). Derimod betalte en dansk statsborger selv for behandling og søgte derefter refusion 4.417 gange i 2017 (E126).
Flest refusionssager fra Tyskland, Østrig og Spanien
Nedenstående tabel viser, hvor der har været flest refusionssager i henholdsvis 2016, 2017 og 2018. Det er mange af de samme lande, der går igen i disse tre, hvor blandt andet Frankrig figurerer i top 3 hver gang. I 2016 indtog Tyskland førstepladsen over flest refusionssager, hvorimod der i 2017 var flest sager fra Østrig. I 2018 må Østrig dog vige pladsen for Spanien, som også er danskernes foretrukne feriedestination.
2016 | 2017 | 2018 |
Tyskland | Østrig | Spanien |
Frankrig | Tyskland | Østrig |
Spanien | Frankrig | Frankrig |
Østrig | Spanien | Tyskland |
Italien | Grækenland | Italien |
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed
Fire ansøgninger pr. tusinde indbygger i Danmark
Mere end 25.000 gange blev det blå sygesikringskort benyttet i 2017, hvilket svarer til 4,39 ansøgninger pr. tusinde indbygger. Sammenlignes dette eksempelvis med vores skandinaviske nabolande, ligger Danmark en del over Norge, men på samme niveau som Sverige. I Norge var der kun 0,16 anmodninger pr. tusinde indbygger, hvorimod der i Sverige var 4,89. Overordnet set er Danmark ikke ét af de lande, der benytter sig allermest af kortet, når det fordeles på indbyggertal.
Det er derimod Liechtenstein, efterfulgt af Slovenien, der benytter sig mest af det blå sygesikringskort. I Liechtenstein var der i 2017 hele 53 anmodninger pr. tusinde indbygger, hvor der i Slovenien var 30 anmodninger. I den anden ende ligger Norge, Cypern og Polen med henholdsvis 0,16, 2,08 og 2,29 anmodninger pr. tusinde indbygger.
Danmark ligger derfor i den lavere ende. Dog er der stadig 15 lande, som har benyttet sig mindre af kortet end danskerne.
Du kan læse mere om rapporten på Europa Kommissionens hjemmeside og fornye dit kort på Borger.dk.
* Der tages i rapporten fra Europa Kommissionen ikke udgangspunkt i, hvorvidt anmodningerne ligeså blev godkendt. Derfor er der i ovenstående tal fokus på, hvor mange der har søgt om refusion, og ikke hvor mange der rent faktisk fik refusion.
Camilla Kruuse
Presseansvarlig
+45 38 41 03 08
ck@mikonomi.dk
Mikonomi.dk er en finansiel sammenligningstjeneste med formålet om at hjælpe brugeren med at finde det bedste og billigste produkt på markedet blandt vores mange partnere. På siden tilbyder vi sammenligning samt tilbudsindhenting på lån, forsikringer og a-kasser. Det kan være svært at finde hoved og hale i den finansielle verden og dets produkter. Derfor har vi på Mikonomi.dk forsøgt at gøre markedet så nemt og gennemskueligt for brugeren som overhovedet muligt, således brugeren kan vælge den helt rigtige løsning til lige netop dem.