Facebook-høring om det digitale Danmark
Kom med dine ideer til, hvordan it og digitalisering kan bruges til at skabe viden, vækst, velstand og velfærd i Danmark. Sådan lyder opfordringen fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Facebook-høring om det digitale Danmark Hvordan ser dit digitale Danmark ud? Har du en god ide til, hvordan man kan bruge computere, internet eller mobiltelefoner til at skabe ny service til borgerne? Eller kan vi give bedre ældrepleje, undervisning, forskning eller børnepasning ved at bruge de digitale hjælpemidler? - Potentialet i digitaliseringen er enormt, men det handler om at tænke innovativt og komme med kreative ideer. Derfor vil jeg gerne invitere alle til at komme med deres bedste forslag, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. - Jeg tror, at mange danskere ligger inde med gode ideer eller overvejelser om digitalisering og it, men mangler et forum at lufte ideerne. Derfor har vi oprettet en facebook-side, hvor alle har mulighed for at skrive løse tanker og konkrete ideer. Jeg glæder mig til at følge danskernes iderigdom - for jeg er sikker på den er derude. Facebook-høringen kører frem til mandag den 10. maj. Det er også muligt at komme med ideer på min@vtu.dk. Højhastighedskomiteen kom i januar 2010 med en række anbefalinger til, hvordan bredbånd kan anvendes og udbredes bedre i Danmark. Regeringen er nu ved at fastlægge målsætning for udbredelse af bredbånd. > Du kan finde facebook-høringen via Videnskabsministeriets hjemmeside, vtu.dk, eller dette link direkte til facebook: http://www.facebook.com/event.php?eid=112074702166798 Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes gennem pressemedarbejder Charlotte Holst på 2211 0200 eller chhh@vtu.dk.