Kulturnat i videnskabens tegn
Læg vejen forbi Videnskabsministeriet på Kulturnatten til en aften fyldt med interessante forskeroplæg, teater om skabelseshistorien, musikalsk underhold-ning og meget mere.
Videnskabsministeriet inviterer til åbent hus i anledning af Kulturnatten i Køben-havn fredag den 9. oktober 2009. Dørene slås op kl. 18.00, hvor videnskabsmini-ster Helge Sander åbner arrangementet. - I løbet af aftenen vil der være spændende forskeroplæg om alt fra læringsstile til sushi, paneldebat om børns sikkerhed på nettet, interaktivt familieteater om ska-belseshistorien, ægte robotter og satellitter og en masse andet. Det hele vil være krydret af musikalske indslag fra rapperen Per Vers og sangeren Joey Moe. Det bliver en indholdsrig aften, hvor jeg håber, at rigtig mange borgere får lyst til at komme og få et indblik i Videnskabsministeriets verden, siger videnskabsmini-ster Helge Sander. På Kulturnatten kan du få en snak med Videnskabsministeriets medarbejdere om blandt andet uddannelsesmuligheder i udlandet, fremtidens universiteter, rum-forskning, det offentlige på nettet, digital signatur og grøn forskning. - Vi har i vores program lagt stor vægt på, at der skal være noget for enhver smag. Således vil både børnefamilierne, de yngre og de ældre have en god grund til at slå vejen forbi Videnskabsministeriet på Kulturnatten, og de skal alle være meget velkomne, siger Helge Sander. Arrangementet finder sted i Videnskabsministeriet, Bredgade 40, 1260 Køben-havn K, fra kl. 18.00 – 22.00. Der er gratis adgang. > Se programmet på www.vtu.dk _________________________________________________________________ For yderligere oplysninger kan specialkonsulent Anne Viksø kontaktes på 3545 0383 eller avi@vtu.dk. Videnskabsminister Helge Sander kan kontaktes via pressemedarbejder Charlotte Holst på 2211 0200 eller chhh@vtu.dk.