Universiteter præmieres for at få kandidater i job

Videnskabsminister Helge Sander uddeler 10 millioner kroner til universiteter, som vil gøre en ekstra indsats for at få studerende hurtigt i beskæftigelse.

Nyuddannede universitetskandidater, der ikke kan få et job, er et voksende problem. I løbet af det sidste år er ledigheden blandt nyuddannede er vokset 42 procent. Nyuddannede bliver typisk ekstra hårdt ramt, når konjunkturerne vender. - Det er utroligt frustrerende for en nyuddannet, der har brugt 5-6 år på en uddannelse, at han eller hun ikke har mulighed for at bruge sine evner og vise sit værd. De nyuddannede er en vigtig og unik ressource for arbejdsmarkedet, fordi de besidder den allernyeste viden fra universiteterne. Derfor skal vi forsøge at hjælpe dem hurtigere i job - både for deres egen og for samfundets skyld, siger videnskabsminister Helge Sander. I april afsatte Helge Sander en pulje på 10 millioner kroner til at belønne universiteter for at gøre en ekstra indsats for at få nyuddannede i arbejde. Samtlige universiteter har sendt projektforslag ind, og alle ansøgningerne indeholder gode forslag. - Min intention med puljen har været at præmiere de universiteter, der vil gøre mest for at hjælpe deres dimittender fra bog til beskæftigelse. Derfor fordeles de 10 millioner kroner kun til de allerbedste projekter. Der er i den sammenhæng bl.a. taget hensyn til spredning af forskellige aktiviteter, planer for effektmåling af aktiviteterne og omfanget af nye aktiviteter i ansøgningerne, siger Helge Sander. Blandt de projekter, som modtager penge, kan nævnes et nyt, omfattende og meget ambitiøst samarbejde mellem Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet. De tre universiteter har vurderet, at de står over for nogle af de samme udfordringer, bl.a. fordi der traditionelt ikke er så mange jobs til akademikere i nærområdet i kraft af deres geografiske placering langt fra hovedstaden. Som noget nyt i Danmark er Københavns Universitet og Roskilde Universitet gået sammen om bruge it-teknologi og værktøjer til bl.a. at hjælpe de studerende med karriereafklaring. Dette er inspireret af gode erfaringer fra Storbritannien og Australien. - I dag oplever mange studerende en kunstig opdeling af to forhold, der ret beset burde hænge tæt sammen. Med disse projekter vil de studerende opleve en meget mere glidende overgang til arbejdsmarkedet, siger Helge Sander. I løbet af det næste halvandet år skal universiteterne med jævne mellemrum mødes og dele deres nye erfaringer, og ved udgangen af 2010 skal universiteterne melde tilbage til Videnskabsministeriet om effekten af de forskellige aktiviteter. - Jeg glæder mig til at se resultaterne af de nye tiltag, for jeg har høje forventninger. Vi skal dog huske på, at problemet med dimittendledighed ikke kun er universiteternes ansvar. Både private og offentlige arbejdsgivere kan blive langt bedre til at tage godt imod de nye kandidater fra universiteterne, siger Helge Sander. __________________________________________ For yderligere information: For yderligere information kan Videnskabsminister Helge Sander kontaktes gennem pressemedarbejder Charlotte Holst på 2211 0200 eller chhh@vtu.dk. For faktuel information kontakt: Analysechef Jens Storm; tlf: 7226 5594 eller jst@ubst.dk Aktuelt om dimittendledighed: Akademikernes Centralorganisations seneste opgørelse viser følgende ledighedsforhold for forsikrede dimittender, dvs. nyuddannede som har været færdige med deres uddannelse i under et år: • At dimittendledigheden er steget fra ca. 14 procent i april 2008 til ca. 18 procent i april 2009. • At følgende grupper netop nu har stor dimittendledighed: o Teologer (ca. 33 procent) o Humanister (magistre) (ca. 25 procent) o Humanister (erhvervssprog og kommunikation) og samfundsvidenskabelige kandidater (ca. 20 procent). • At dimittendledigheden fra april 2008 til april 2009 er steget mest for følgende grupper: o Dyrlæger (fra ca. 6 til 16 procent) o Civilingeniører (fra ca. 7 til 14 procent) o Farmaceuter (fra ca. 7 til 14 procent) o Cand.IT. (fra ca. 7 til 14 procent) o Teologer (fra ca. 17 til 33 procent) o Erhvervsøkonomer (cand.merc.) (fra ca. 12 til 19 procent) AC’s seneste opgørelse viser følgende ledighedsforhold for forsikrede universitetskandidater sammenlignet med samtlige forsikrede på det hele de danske arbejdsmarked: o Ledigheden blandt forsikrede akademikere er steget fra 2,3 procent i april 2008 til 2,7 procent i april 2009. o Ledigheden er blandt samtlige forsikrede på hele det danske arbejdsmarked er i den samme periode steget fra 1,8 procent til 3,8 procent. Fakta om ny indsats for dimittendbeskæftigelse: Af konkrete tiltag kan blandt andet nævnes: AAU, AU og SDU: Specialvejlederen inddrages i karrierevejledningen mhp. at integrere karriereafklaringen i specialeskrivningen. AU-HIH (del af ovenstående): Der gennemføres hele kandidatforløb, hvor den studerende er tilknyttet en virksomhed. KU: Der oprettes Projekt-bank på nettet i forlængelse af KU's eksisterende Jobbank, hvor studerende og virksomheder kan finde hinanden til samarbejde med studie-projekter. På den måde kan studerende og virksomheder komme i kontakt med hinanden. Den nye database skal rumme projekter, der kan bruges til casebaseret undervisning og opgave-/specialeskrivning. Andre eksempler på tiltag er: o Generelt tidligere og mere opsøgende indsats for at hjælpe de studerende til at søge job før de bliver færdige. o Mere individuel karrierevejledning af kandidatstuderende på sidste studieår, herunder coaching. o Implementering af IT-baserede karriereafklaringsværktøjer til de studerende med inspiration fra britiske og australske universiteter. o Nyt og tættere samarbejde mellem universiteter, studerende og erhvervsliv på de sidste studieår, herunder bl.a. individuelle uddannelsesforløb tilrettelagt sammen med virksomheder. o Nye samarbejder mellem universiteter og A-kasser. o Studiepointgivende (ECTS) implementering af karriereafklaringstilbud og erhvervssamarbejde i undervisningen på sidste studieår, herunder mentorordninger, erhvervspraktik, erhvervsprojekter og erhvervsspecialer. o Diverse kurser og workshops i karriereplanlægning, CV- og jobansøgningsskrivning, kompetenceafklaring, jobsamtaler mv. o Inddragelse af karrierevejledning i specialevejledningen, herunder karrierevejledningskurser til specialevejledere.