Historisk kvartal for Moelven

Report this content

Moelven leverer et solidt resultat i tredje kvartal, som var præget af verdensrekord og tidens investeringer.

Moelven industrier ASA leverede et driftsresultat på NOK 129,6 millioner i tredje kvartal i 2018. Der er en stigning på NOK 91,4 millioner sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen i Q3 var på NOK 2494 millioner (NOK 2440,6 i 2017).  

- Moelven påvirkes af aktiviteten i den globale økonomi. Et voksende internationalt fokus og højere pris på trævarer til industribrug giver gode resultater for vores Timber-division. Byggeaktiviteten i Skandinavien er taget lidt af, hvilket har resulteret i en noget lavere efterspørgsel efter Wood-divisionens produkter. Virksomhedsområderne limtræ, byggemoduler og systemindretning har en lidt anderledes konjunkturudvikling i Norge og Sverige og leverer forskellige resultater, siger koncernchef Morten Kristiansen i Moelven industrier.  

Innovativ træpillefabrik 

I august annoncerede Moelven planer om en træpillefabrik og en bioenergianlæg, som kommer til at høre ind under Moelven Soknabruket AS. Det indebærer en investering på NOK 270 millioner, den største af sin slags i Moelven. Det er første gang i 40 år, at Moelven bygger et helt nyt anlæg. 

- Det sikrer øget værdiskabelse fra hele tømmerstokken og er et vigtigt bidrag til bæredygtig vækst i Moelven, siger Kristiansen. 

Enova bidrager med 66 millioner kroner til den innovative satsning, hvor bioenergianlægget skal forsyne både træpillefabrikken og savværket med energi. 

Verdens højeste træhus 

Den sidste bjælke på Mjøstårnet i Brumunddal blev hejst på plads i sensommeren, og Mjøstårnet er dermed verdens højeste træhus med sine 85,4 meter. Det skaber stor international opmærksomhed. Ud over selve højden er der meget fokus på klimavenlige løsninger i bygningen med limtræbjælker og den innovative gulvbeklædning Trä8, som er udviklet af Moelven Töreboda AB. 

Strukturændringer 

Moelven har divisioner, som påvirkes forskelligt af konjunktursvingninger. Virksomheden opererer på forskellige markeder, og det giver muligheder for yderligere forbedringer. I tredje kvartal blev det besluttet at afvikle driften hos Moelven Are som led i styrkelsen af konkurrenceevnen i Moelven Wood. 

- Det er med tungt hjerte, at vi afviklede arbejdspladsen for vores 21 dygtige medarbejdere i Are. Men hvis vi skal opnå en bæredygtig drift, kræver det, at vi hele tiden har fokus på at forbedre koncernens drift og struktur. Dette fokus har været afgørende for Moelvens økonomiske omstrukturering de seneste år og vil fortsætte med høj intensitet fremover, siger Kristiansen. 

Læs kvartalsrapporten for Q3 2018 her 

Læs kvartalsrapporten for Q2 2018 her 

Læs kvartalsrapporten for Q1 2018 her 

 
Yderligere oplysninger:
Koncernchef Morten Kristiansen, mobil +4791118250
Kommunikationsdirektør Magne Vikøren, mobil + 4792827108  

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links