Tog til Norge for at lære mere om træbyggeri

Report this content

26 danske arkitekter og bygningskonstruktører var i Norge for at se på verdens højeste træhus. De ønskede mere faktuel viden om det at bygge i træ.

- Og det fik vi, siger projektarkitekt Sveinung Chercka-Simonsen fra det danske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen.

Norge er vigtig
Han mener at Norge er et vigtigt land at besøge når arkitekter og byggefolk skal finde inspiration til valg af materialer og især indenfor træbyggeri som nordmændene har en lang tradition med.

Schmidt, Hammer og Lassen arrangerer løbende sådanne ture for vores medarbejdere. Formålet er at lære mere om forskellige løsninger og vi vil gerne være på byggepladsen og selv se de praktiske løsninger. Det er vigtigt for os, siger Chercka-Simonsen.

Træ i fokus
På denne tur var det træbyggeri der var i fokus og det var derfor oplagt at tage kontakt til Moelven Danmark og vi var så heldige, at Moelven Danmark A/S har assisteret i forbindelse med gennemførelsen af vores tur til Brumunddal for at se på verdens højeste træhus –
Mjøstårnet. Det er et virkeligt imponerende byggeri og det er denne form for oplevelser, der gør os til bedre rådgivere, siger han.

 > > Se filmene om Mjøstårnet

Klimavenlig byggemetode
Desuden er nutidens arkitekter blevet mere interesserede i
miljø og klima og det drøftes ofte i forbindelse med nye projekter, siger Sveinung Chercka-Simonsen

- At bygge i træ er noget, langt flere bør gøre, siger han.

Med mere end 30 års erfaring er Schmidt Hammer Lassen Architects et af Skandinaviens vigtigste, mest anerkendte og prisvindende arkitektfirmaer. Fra sine kontorer i København, Aarhus og Shanghai tilbyder firmaet arkitektoniske løsninger over hele verden. I januar 2018 blev virksomheden en del af det globale arkitektfirma Perkins+Will.

Stort potentiale i Danmark
Key Account Manager Dorthe Pedersen hos
Moelven Danmark A/S mener, at træbyggeriet har stort potentiale i hjemlandet og forudser, at interessen for at bygge mere i træ vil stige i Danmark.

- Vi vil gerne bygge mere med træ i Danmark, og vi ser og mærker, at der er stigende interesse for det nu. Det er derfor vigtigt at skabe tætte bånd til arkitektmiljøerne da de ofte opstiller præmisserne når det gælder hvilke løsninger der vælges. Det er derfor glædeligt at se, at vores gæster fra Schmidt, Hammer og Lassen er begejstrede over hvad de ser her i dag. Jeg synes også at Mjøstårnet er imponerende, siger Dorthe Pedersen.

Vedtagne sandheder
Dorthe Pedersen siger alligevel, at der er visse branchemæssige udfordringer knyttet til det at bygge med træ i Danmark.

- Der er stærke traditioner for at bygge i stål, tegl og beton. Mange bygherrer siger at de gerne vil bygge mere i træ og flere arkitekter har et stor ønske om at implementere mere træ ind i det danske byggeri. Sandheden er dog at ønskerne møder en del modstand eller skepsis i fagmiljøerne. Det er stadig sådan at man tror der er store udfordringer med hensyn til
brand og fugt i træbyggeri. Men vi ser jo her et strålende eksempel med Mjøstårnet på, at sådanne udfordringer let kan løses, siger Dorthe Pedersen. Mjøstårnet beviser at man kan bygge højt – meget højt – i træ og stadig have en brandsikkert hus, der tilmed et rigtig godt for miljøet.

Om Moelven Danmark A/S:
Moelven Danmark er totalleverandør af bæredygtige træbaserede produkter til dansk byggeri. Selskabet er en del af den norskejede Moelven-koncern med 3500 ansatte. De fleste af vores produkter produceres på egne savværker i Norge og Sverige, hvilket giver stor leveringssikkerhed og høj kvalitet.

For yderligere information:

Dorte Pedersen, mobil +4528550585
Moelven Danmark A/S 

Multimedia

Multimedia

Citater

Norge er et vigtigt land at besøge når arkitekter og byggefolk skal finde inspiration til valg af materialer og især indenfor træbyggeri som nordmændene har en lang tradition med.
Projektarkitekt Sveinung Chercka-Simonsen fra det danske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen.