Tagdækkerne får deres egen ”app” – den første i Norden

Report this content

Nu kan tagdækkere downloade en ”app” med tegninger, produktinformation, monteringsanvisninger samt god og nyttig information, som de har brug for at kunne udføre deres arbejde sikkert og uden problemer.  MONIER er de første i Norden med en sådan gratisydelse.

”Tagdækkerne var i fokus, da vi udformede den absolut første tag-app i Norden”, fortæller Helena Olin, marketingschef for Monier Roofing AB. ”Vi vil gerne gøre deres arbejde lettere, og dette er en nem måde at vise produkter, farver og tilbehør på ved mødet med husejerne og et hurtigt hjælpemiddel oppe på taget”.

Tag-app’en indeholder lettilgængelig information om produkter og teknisk data og vil blive et supplerende og hurtigt værktøj i en tagdækkers arbejde. Blandt andet indeholder den tegninger, produktinformation og monteringsanvisninger, men også et værktøj til at måle tagets hældning med.

”At lægge et tag er et håndværk, og vi håber nu, at flere tagdækkere vil downloade gratis app’en for at gøre taglægning endnu nemmere og sikrere ”, afslutter Helena Olin, Monier Roofing AB.

Fakta

Tag-app’en, der er en iPhone-applikation, kan nu downloades gratis i App Store.

Tag-app’en er udformet af bureauet Tewonder, AD Gabriella Karlsson, udvikling Christoffer Lejdborg, produktionsleder Carin Ek, projektleder Fabian Zwedberg samt projektleder MONIER Helena Olin.

Link til tag-app’en

http://itunes.apple.com/us/app/monier/id441514756?mt=8

Specielt for MONIER Tagpartnere

Som MONIER Tagpartner kan du også logge dig ind og bestille marketingmaterialer fra telefonen.

For mere information, interviews og billeder kontakt:

Kirsten Lundø, Marketingkoordinator Danmark, Monier A/S, tlf. 9631 6125, kirsten.lundo@monier.com.

Om Monier:
MONIER er den førende leverandør af tagmateriale i Norden og Baltikum. Med et bredt sortiment af komplette tage herunder tagsten, specialsten og tilbehør har Monier alt det, der gør taget funktionelt og æstetisk. Monier har ca. 400 ansatte i Norden og Baltikum og havde i 2010 en omsætning på 95.2 millioner Euro. Blandt vore kendte produkter er Dantegl, B&C og Hollander. Monier Norden & Baltikum er en del af Monier. I alt har virksomheden 130 fabrikker og aktiviteter i 40 lande. Monier er verdens førende producent af tagprodukter tilhældningstage, tagtilbehør og skorstene. I 2010 havde Monier 8.900 ansatte og et salg på over 1,2 milliarder Euro. I Danmark har vi cirka 90 medarbejdere og to fabrikker samt regionalt kontor i Aalborg. Fabrikken i Hersom producerer betontagsten, og fabrikken i Volstrup producerer tegltagsten.
Læs mere på www.monier.dk

Multimedia

Multimedia