Mood Media og Dairy Queen: Nyt Partnerskab

Report this content

Dairy Queen Corporation får en sødere lyd med Trusonic in-store musik. Trusonic, som er et datterselskab af Mood Media Corporation, har afsløret sin nyeste kundetriumf – det amerikanske Dairy Queen Corporation.

Trusonic, Inc., som er et datterselskab af Mood Media Corporation (TSX:MM / LSE AIM:MM), offentliggjorde i dag, at det amerikanske Dairy Queen Corporation (ADQ) har valgt selskabet som leverandør af en lang række reklame- og musikfaciliteter via Trusonic Media Player til alle medlemmer af det amerikanske Dairy Queen® system med henblik på in-store reklame.

ADQ er en af de største amerikanske franchisegivere af restauranter med hurtig service, som specialiserer sig i fantastiske mad- og drikkevarer samt frosne lækkerier. Med franchiseforretninger i mere end 49 delstater har Trusonic fået til opgave at sammensætte et program med playlister over baggrundsmusik til målpublikum på tværs af alle ADQ’s restauranter.

“Trusonic-platformen gør det muligt at levere godkendt musik og reklame til hver enkelt af vores selvstændigt ejede og drevne restauranter", udtalte Chris Schwanz, ADQ National Accounts Program Manager. “Trusonic’s omfattende musikkatalog og reklamestyring til en pris, der er overkommelig for hele vores amerikanske system, gjorde selskabet til det perfekte valg for DQ’s system og for vores franchisetagere.”

Trusonic vil iht. Aftalen med ADQ være den eneste godkendte leverandør til DQ franchisetagerne med tilladelse til levering af daglige opdateringer af musik og reklame via Internettet. 

Lorne Abony, adm. direktør og bestyrelsesformand for Mood Media Corporation, Trusonic’s moderselskab, udtalte: “Det er os en stor glæde at indgå dette partnerskab med en detailhandler af en størrelse som Dairy Queen systemet. Dagens offentliggørelse er ydermere bevis på den appeal, Trusonic’s service har over for nationale brands, og på platformens fleksibilitet mht. håndtering af franchiseforretninger.”

Om Trusonic

Trusonic, som er branchens førende leverandør af Internet-leverede kommercielle radioserviceydelser, leverer skræddersyet musik og reklame til detailhandlere, hoteller og andre handelsmiljøer i mere end 100 forskellige dele af verden. Mange af verdens største detailkæder og modeforretningers brands stoler på, at Trusonic kan øge deres brands image der, hvor de driver forretning. Trusonic har det største arkiv med musik fra de største pladeproducenter og uafhængige kunstnere, hvormed selskabet kan skabe skræddersyede musikprogrammer til sine kunder. Trusonic leverer og bekræfter gennem rapporter levering af mere end 1 milliard in-store og on-hold reklamer om året. Selskabet installerer også komplette radioløsninger, inkl. Trusonic Media Player, gennem sit nationale netværk af salgs- og servicecentre. 

Om Mood Media Corporation

Mood Media Corporation (TSX:MM/ LSE AIM:MM) er en førende ekspert inden for ambience marketing, som anvender en kombination af musik, digitale skiltningsløsninger, visuelle medier og duftmarketing med henblik på at hjælpe sine kunder med at kommunikere med forbrugerne. Selskabets vision er at skabe øget salg på salgsstedet.

 

Mood Media Corporation, der driver forretning gennem sine to primære divisioner; In-Store Media og Retail Point-of-Purchase, samarbejder med mere end 800 detailkæder i mere end 30 lande i Nordamerika, Europa, Asien og Australien.

Mood Media Corporation driver en international, verdensomspændende in-store medie- og musikdetailvirksomhed med en bred kundebase, som omfatter adskillige multinationale og velrenommerede organisationer.

mariesalling@yahoo.dk

Alsikevej 14

8920 Randers NV

Denmark

E. info_denmark@moodmedia.com

T. 45 86 40 56 22

F. 45 86 40 52 22