Ny blockchainscene på Folkemødet
Blockchain kommer til at forandre verden, som vi kender den. Men hvordan? Og hvilken betydning kommer det til at have for almindelige mennesker?
Metaverse, NFT’er, blockchain og kryptovaluta har i den grad ramt avisforsiderne i løbet af de seneste år. Nu rammer de også Folkemødet med deres helt eget område. Her bliver der for første gang taget alvorligt hånd om den digitale fremtid, der allerede er her.
På Blockchain Scenen tager vi fat på alle de spørgsmål, som langt de fleste mennesker står med, når de hører om disse nye teknologiske landvindinger. Samtidig stikker vi et spadestik dybere og undersøger, hvad det egentlig betyder, når det bliver sagt, at blockchain kommer til at forandre vores samfund, vores økonomi og endda selve demokratiet.
Alle
Programmet er tilrettelagt, så alle kan være med. Et godt eksempel er Blockchain for Bedsteforældre, der er lavet til dem, der føler, at de taber orienteringen, når snakken falder på den teknologiske udvikling. For her tager Blockchain Scenen udgangspunkt i den gamle pointe om, at man ikke har forstået noget rigtigt, før man kan forklare det til sine bedsteforældre.
Blockchain for Bedsteforældre er derfor en konkurrence for hele Folkemødet om at forklare blockchain-teknologien så kort, præcist og pædagogisk som muligt. Til selve eventet (lørdag 13.00 - 13.30) kan kan man opleve to vaskeægte bedsteforældre tage teten og råt for usødet vurdere hvem, der er i stand til at forklare sig, og hvem, der ikke er.
Partnere
Blockchain Scenen er blevet til i samarbejde med danske Concordium, en blockchain, der som den første i verden tilbyder et identitetslag. Det betyder at Concordium er et effektivt middel mod den form for cyberkriminalitet, som Bitcoin desværre er blevet kendt for, og som kan have været med til at give blockchain-teknologien et blakket ry. Concordium løser også et andet problem, som blockchain er kendt for, nemlig det store co2-aftryk; Concordiums løsning er baseret på en mere energivenlig såkaldt ‘proof-of-stake’-model.
Øvrige partnere:
Firi - Nordens største kryptobørs, hvor du kan sælge og købe kryptovalutaer, som fx bitcoin, ethereum og cardano.
Reality Gaming Group - spilvirksomhed, som skaber nye spiloplevelser gennem blockchain-teknologi.
Immortal - web3-virksomhed, der sammen med communities og talenter udforsker blockchain-teknologiens muligheder.
MojoMoto - fashion tech-virksomhed, der arbejder i krydsfeltet mellem design og teknologi.
SpaceSeven - online NFT-markedsplads, hvor du kan købe NFT’er eller publicere dine egne.
Blockchain Scenens aktiviteter
I løbet af Folkemødet vil Blockchain Scenen lægge gulv til en lang række konkurrencer, aktiviteter og debatter med blockchain-eksperter, fremtidsforskere, metaverse-elskere, NFT-hadere, filosoffer og bedsteforældre.
Se hele programmet på:
https://folkemoedet.dk/organizers/concordium/
Location
G15 og G16
Fakta
Hvad er blockchain?
Blockchain er groft sagt et digitalt register, der ikke er forankret i en central institution. I stedet er alle deltagere i netværket bogholdere for hinanden. Det skaber et pålideligt og gennemsigtigt system, som man fx bruge til at registrere immaterielle rettigheder på musik, at dele et ejerskab af en hel fodboldklub op i bidder eller at gøre produktionskæden af en bil gennemsigtig for at synliggøre klimaaftrykket.
Se også vores 1-minuts-explainer her: Blockchain kort fortalt | Firi DK
Eller besøg os på Folkemødet for at lære mere og få svar på alle dine spørgsmål.
Hvad er en NFT? (Non-fungible-token)
Det korte svar er, at NFT'er (non-fungible tokens) er blockchain-baserede beviser på dit ejerskab, fx af videoer, musik eller kunst. NFT'er er alt det, der registreres på en blockchain, som ikke er valuta (som for eksempel Bitcoin). Hvor valutaer er kendetegnet ved at være fungible (udskiftelige) fordi én coin har samme værdi som en anden, er NFT’ere netop ikke udskiftelige eller “non-fungible.”
Hvad er web3?
Web3 er en betegnelse for den version af internettet, som er under udvikling og som baserer sig på blockchain-teknologien. Ideen med web3 er, at vi kollektivt ved hjælp af blockchain og kryptering kan skabe de tjenester, som vi i dag får leveret af techgiganterne, uden central kontrol.
Q&A: Få svar på dine spørgsmål
Giver emnerne blockchain, avatars, metaverse og web3 anledning til spørgsmål, kan du allerede nu stille dem til vores eksperter på Blockchain Scenen via mailen blockchainscenen@gmail.com. Få svarene til Q&A på Blockchain Scenen torsdag og lørdag kl. 16.30 og fredag kl. 14.00.
For mere information
Maja Kirstine Grønbæk, projektleder hos MUST.
Mail: Maja.groenbaek@mu.st
Tlf: 28 12 99 85