10 års jubilæum i NCC

Report this content
Læse original

Områdedirektør Nicolai Schultz fra Kolding kan 10. juni fejre 10 års jubilæum i NCC Construction Danmark.

Da Nicolai Schultz blev ansat i NCC Construction i 2003 som projektchef, kendte han allerede virksomheden ganske godt. Han blev nemlig ansat som civilingeniør i det daværende Rasmussen & Schiøtz Anlæg A/S allerede i 1995. Den virksomhed var blevet en del af NCC i Danmark i juli 2002, da Nicolai Schultz for en kort stund forlod firmaet, før han altså knapt et år senere vendte tilbage til NCC Construction Danmark igen.

Nicolai Schultz har arbejdet sig op igennem virksomheden igennem de ca. 18 år – fra pladschef i 1995 til han i 2011 blev udnævnt til områdedirektør. I dag leder han NCC Constructions aktiviteter i det sydvestlige Danmark fra kontoret i Kolding.

Nicolai er først og fremmest kendt blandt kollegerne som ambitiøs og meget aktiv i de lokale netværk i Kolding og Trekantsområdet. Han er vellidt af både medarbejdere og NCC’s kunder, der kender ham som en visionær problemknuser, der er fokuseret på at bringe alle NCC’s kompetencer i spil.

Igennem karrieren har Nicolai Schultz sat sit præg på mange kendte byggerier så som Patienthotellet ved Odense Sygehus, Alsion i Søborg, Vestkraft i Esbjerg, Finger Vest i Københavns Lufthavn og De 5 Søstre i Vejle. Netop nu opfører NCC dele af Aabenraa Akutsygehus og Esbjerg Psykiatrisk Afdeling i Nicolai Schultz’ region.

I fritiden holder Nicolai meget af at udforske eksotiske rejsemål sammen med familien – hustruen Christina og døtrene Frederikke på 17 og Caroline på 13. Ofte bliver der plads til skiløb og dykning undervejs og hjemme også en del løbetræning.

Jubilæet fejres på selve dagen med brunch på NCC’s kontor i Kolding sammen med kollegerne.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jesper Andersen, presseansvarlig, NCC Construction A/S, telefon 41 70 44 91

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2012 havde NCC i Danmark en omsætning på ca. 5,7 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia