25 år hos NCC

Report this content
Læse original

Produktionsdirektør Kurt Germansen, Jyderup, har 25 års jubilæum hos NCC den 19. marts.

Kurt Germansen, 52 år, begyndte som jord- og beton-arbejder i 1982 i det daværende Armton A/S, som siden blev til NCC.

I 1990 blev Kurt Germansen pladschef, og i 1997 blev han udnævnt entrepriseleder. 2004 fik han som senior produktionschef overordnet ansvar for produktionen af fjernvarme-, jord- og kloakopgaver og blev samtidig daglig leder for syv funktionærer og ca. 100 håndværkere. 2012 blev Kurt Germansen udnævnt produktionsdirektør og varetager i dag projektledelse og support på NCC’s komplekse fjernvarmeprojekter.

Markant for Kurt Germansen ansættelse er, at han har været leder for samtlige NCC’s fjernvarmearbejder i København.

Kurt Germansen har i sine 25 år været med på en lang række projekter hos NCC, hvor han har lagt fjernvarme under næsten alle tænkelige forhold. Han har bl.a. lagt en transmissionsledning under Københavns Sydhavn under 12 meter vand, etableret fjernvarme på en fredet kulbro ind over jernbaneterræn, lagt transmissionsledninger ned igennem Strøget om natten, og for Vestforbrænding har han sikret fjernvarme fra Ballerup til Værløse.

Kurt Germansens faglige kompetencer har skabt stor respekt hos alle større forsyningsselskaber som HOFOR, VEKS, CTR, Vestforbrænding og Roskilde forsyning.

Fritiden bruger Kurt Germansen sammen med venner og familie, og han er en passioneret golfspiller.

Kurt Germansen er gift med Helle, og sammen har de to plejebørn. Familien bor i Jyderup ved Holbæk.

Jubilæet fejres internt 19. marts.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 45,5 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2014. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2014 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,2 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links