25 års jubilæum i NCC

Report this content

Teknisk direktør Henrik Olsson fra Brøndby Strand kan fredag den 1. februar fejre 25 års jubilæum i NCC Construction.

Henrik Olsson startede i 1985 som projektleder i det daværende Rasmussen & Schiøtz og avancerede igennem årene som sektionsleder, produktionschef og sektionsdirektør og blev i 2011 teknisk direktør i NCC Construction.

Igennem karrieren har Henrik Olsson medvirket til byggeriet af flere store projekter, bl.a. Toys R Us, Biogen, Hellerup Skole og Torvehallerne. Blandt kollegerne er Henrik kendt for sin ihærdighed, og han er særligt respekteret for sin store faglige indsigt og ekspertise på mange områder.

Henrik bor i Brøndby Strand med familien; konen Susan og børnene Frederik på 12 og Mathias på 8 år. Når der er mulighed for det, er Henrik en ivrig svømmer og skiløber.

Selve jubilæet fejres på dagen med en intern reception for kollegerne hos NCC i Søborg. Senere på dagen samles Henrik Olsson med familie og udvalgte kolleger til middag på Søllerød Kro.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jesper Andersen, presseansvarlig, NCC Construction A/S, telefon 41 70 44 91

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2011 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 5 mia. SEK og cirka 2.200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia