Allan Jørgensen udnævnt til koncerndirektør
Allan Jørgensen er fra 1. september 2005 udnævnt til koncerndirektør i NCC Construction Danmark.
Allan Jørgensen er 40 år og har været ansat hos NCC siden 2002 som direktør for forretningsenheden Boliger. Samtidig med udnævnelsen til koncerndirektør får Allan Jørgensen ansvaret for den nyoprettede forretningsenhed Region Øst, der omfatter al nybyggeri og renovering af både boliger og erhverv i det østlige Danmark. Med udnævnelsen til koncerndirektør bliver Allan Jørgensen en del af den øverste ledelse for NCC Construction Danmark A/S. NCC Construction Danmarks koncerndirektion består herefter af: Søren Ulslev, Torben Biilmann, Henrik T. Krabbe, Christian Herskind, Klaus Kaae, Hans Gade Kock, Steffen M. Baungaard og Allan Jørgensen. Inden Allan Jørgensen kom til NCC var han administrerende direktør for eurodan-huse øst a/s, hvor han i 1989 blev ansat som regnskabschef. Før da arbejdede han som revisor hos revisionsfirmaet Askgaard Olesen. Allan Jørgensen tog i 1988 HD i regnskabsvæsen fra Handelshøjskolen i København. Senere har han taget MTMD-uddannelsen på IMD i Lausanne. Udover arbejdet for NCC er Allan Jørgensen bestyrelsesformand for Global Security Service A/S. Allan Jørgensen bor i Lejre, er gift med Susanne og har tre drenge, Jonas, Andreas og Lukas. Yderligere oplysninger: Adm. direktør Søren Ulslev eller koncerndirektør Torben Biilmann, telefon 39 10 39 10, NCC Construction Danmark A/S