Bispebjerg Bakke I/S har valgt NCC som partner
Bispebjerg Bakke I/S - Haandværkerforeningens Fond og Fonden Realdania - har valgt NCC Construction Danmark A/S som partner i realisering af byggeriet på Bispebjerg Bakke, hvor der skal opføres cirka 135 lejerboliger. Valget af NCC sker på grundlag af længere tids sonderinger med det formål at realisere byggeriet på en sådan måde, at der er overensstemmelse mellem budget og projekt. Ambitionen med byggeriet er gennem integration af kunst, arkitektur og håndværk at sikre opførelsen af et smukt og holdbart boligbyggeri i harmoni med omgivelserne og landskabet i det københavnske Nord-Vestkvarter. "Bjørn Nørgaards fantastiske boliger skal opføres i Partnering, som er NCC's foretrukne arbejdsform. Vi glæder os til at skulle finde de rigtige, håndværksmæssigt forsvarlige løsninger, som gør det muligt at få rejst disse nye flotte boliger på Bispebjerg. Vi håber i næste fase også at få ordren på at bygge boligerne," siger Allan Jørgensen, direktør i NCC Construction Danmark A/S. Byggeriet er udarbejdet af professor, billedhugger Bjørn Nørgaard i samarbejde med Boldsen & Holm Arkitekter MAA og Carl Bro A/S. Fakta om Bispebjerg Bakke BeliggenhedMellem Bispebjerg Hospital og Lersø Park AlleBygherreBispebjerg Bakke I/S (Haandværkerforeningens Fond og Fonden Realdania v. Realdania Ejendomme A/S)Entreprenør-partnerNCC Construction Danmark A/SIdé og kunstnerisk udtrykProfessor Bjørn Nørgaard og Boldsen & Holm Arkitekter MAAIngeniørerCarl Bro A/SBygherrerådgivningKubenByggerietEn bugtet slange i 3-4 etager, som mod Nord afsluttes med et "tårn" i 8 etagerSamlet byggeri15.200 kvadratmeterAntal boliger135 boliger, 82-229 kvadratmeterSamlet anskaffelsessum for boligerne330-360 millioner kr.