Danmark får sin første Termovej

Læse original

Landets første ’’Termovej’ ser snart dagens lys i boligområdet Hornsyld i Hedensted Kommune. Vejen bliver en kombination af en klimavej og et termonet og skal dermed både sikre boligområdet mod ekstreme mængder regnvand og samtidig levere vedvarende, kollektiv forsyning af varme og køl til områdets beboere.

I 2018 indviede Hedensted Kommune en helt særlig klimavej, som adresserer to af tidens store klimaudfordringer i én og samme løsning – nemlig håndtering af de stigende regnvandsmængder og produktion af bæredygtig varme. Forsøgsprojektet har vist så positive resultater, at en gruppe af både private og offentlige partnere nu har fået blod på tanden til at videreudvikle konceptet.
 

Det er ført til en såkaldt Termovej, som til august vil blive anlagt som en ”rigtig” klimavej, der ikke blot skal udføres på forsøgsbasis, men anlægges i fuld skala i et nyt, mindre boligområde i Hornsyld mellem Horsens og Vejle. Her skal vejen både aflede og forsinke overfladevand fra ekstreme mængder regn og samtidig levere bæredygtig varme/køling til områdets fremtidige beboere.

På den måde er Termovejen en kombineret energi- og vandhåndteringsløsning – dvs. en klimavej, der også fungerer som energikilde til termonettet, der er et slags kollektivt jordvarmeanlæg, hvor forbrugerne har deres egne varmepumper, men deles om ledningsnettet. Samtidig giver Termovejen beboere mulighed for at nedkøle deres huse med passiv køling på varme sommerdage.
 

”Vi ser et stigende behov for at kunne håndtere de øgede mængder af overfladevand i forbindelse med ekstrem nedbør. Traditionelle forsinkelsesbassiner optager plads og skal udgraves. Vores vej anvender vejkassen som forsinkelsesbassin, og det koster derfor ikke mere og optager på den måde heller ikke plads,” siger Theis Raaschou Andersen fra VIA University College og projektlederen bag Termovejen i Hedensted.
 

Han tilføjer, at der samtidig er et behov for at gentænke den fremtidige, kollektive varme- og køleforsyning, så den baserer sig på vedvarende energikilder og effektive varmepumper. ”Det er præcis, hvad det indbyggede termonet gør, da det høster energi fra jorden og afleder uønsket varme i husene til vejen og jordvarmeboringerne om sommeren.”
 

Hvad gør Termovejen?

Selve vejen består af en almindelig asfaltbelægning, hvorfra vandet via traditionelle rendestensbrønde afledes til et stabilt bærelag, der har så stor dræneffekt, at det kan optage regnvandet efter samme princip som en faskine. Vandet fra boligområdet og fra vejen selv flyder igennem nogle riste og lægger sig i et stort bassin under vejen. I bassinet anlægges varmeslanger, som fungerer særligt godt, når der er vand omkring dem. Disse slanger opsamler varme, som leveres ind til boligerne. På den måde udnyttes det regnvand, som der til tider vil være for meget af, til opvarmning af boligerne. Når det er holdt op med at regne, og der igen er god plads i vandløbene, ledes vandet fra vejen ud i vandløbet eller regnvandsbassinet, så der atter er plads til en gang skybrudsvand under vejen.
 

Der etableres også et antal lodrette jordvarmeboringer, der er særligt velegnede til køling, i de tilfælde hvor vejen bliver opvarmet af solen om sommeren. På den måde får boligejerne både en kollektiv vandhåndtering og energiforsyning.

Store potentialer i fremtiden
Projektgruppen bag termovejen ser store potentialer i fremtiden og er overbeviste om, at idéen bliver en samfundsmæssig gevinst.

”Projektet er et fantastisk eksempel på konkret sektorintegration. Her er der nemlig tale om regnvandshåndtering, opvarmning og køling i én kollektiv løsning. Termovejen har potentialet til at kunne bringe fjernvarme ud i hele landet – også i de tyndtbefolkede områder. Det kræver kun sol, vand og jord, som vi har alle steder. Jeg håber, at politikkerne er opmærksomme på løsningen i de igangværende klimaforhandlinger”, siger Theis Raaschou Andersen.
 

Han forklarer, at vi i Danmark har stor erfaring med kollektive varmesystemer. Derfor kan vi med fordel udnytte den viden til at komme i front, når det handler om kollektive energisystemer, der udnytter det abnorme varme- og kølepotentiale i de øverste jordlag.

Ud over at anlægge en Termovej i Hornsyld, er formålet med projektet at demonstrere, hvordan sådanne anlæg kan benyttes i boligområder, så kommuner og private udstykkere tager denne løsning med i betragtning, når fremtidens boligområder skal udvikles.

Partnerne bag projektet

Projektgruppen består af VIA University College i Horsens (projektledelsen), Hedensted Kommune (grundejer), Hedensted Spildevand, Løsning Fjernvarme, NCC Industry, Energy Machines, GeoDrilling og PlanEnergi. Projektet er finansieret dels af partnerne og af Det Energiteknologiske, Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som er en offentlig tilskudsordning administreret af Energistyrelsen.

For yderligere information kontakt venligst:

Theis Raaschou Andersen, Forskningschef VIA UC, email: thra@via.dk, telefon +45 87 55 42 95
Søren Erbs Poulsen, Docent, geolog, ph.d., VIA UC, email: soeb@via.dk, telefone + 45 87 55 42 09

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41 mia. DKK og 15.500 medarbejdere i 2019. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.