Det første af tre tårne står færdigt i Havnevigen

Report this content
Læse original

Ny populær bydel på Islands Brygge tager form og giver københavnerne adgang til det gode byliv.

I tråd med Københavns Kommunes vision og mål for byliv 2015 har NCC Construction færdiggjort det første af tre lejlighedstårne på Havnevigen. Dermed tager entreprenøren endnu et skridt mod at give københavnerne mulighed for at få et mangfoldigt og unikt byliv tæt på byen, vandet, kulturen og naturen i en ny bydel på Islands Brygge.

Tankerne bag Havnevigen er at omdanne Bryggen Syd fra at være domineret af industriarealer til at være en både socialt og arkitektonisk forskelligartet bydel. Her vil studerende, kunstnere, direktører og børnefamilier færdes og bo side om side, og mere end 100 nye beboere er allerede flyttet ind.

”Havnevigen kommer til at skabe en ny attraktion med en bynær strand, tilgængelig for alle københavnere. Der bliver lettere adgang til Amager Fælled, flere havnenære byrum, mere adgang til vandet og nye steder at cykle og spadsere. Flere mennesker og nye fælles aktiviteter vil skabe mere liv i området og sikre, at der kommer flere butikker, mere kulturliv og flere madsteder,” fortæller Tina Saaby Madsen, Stadsarkitekt i Københavns Kommune.

”Lejlighedstårnene på Havnevigen er et byggeri, som vi er meget stolte af. Som entreprenør er vi helt bevidste om den indflydelse, vi har på, hvordan mennesker lever deres liv – vi skaber jo rammerne. Derfor er det vores fornemmeste opgave at gå både ydmygt og omhyggeligt til værks. På Havnevigen får københavnerne mulighed for at bo i et område tæt på byens puls i fin balance med de rekreative områders fred og ro,” siger Martin Palmquist, direktør i NCC Construction.

Med Havnevigen udvikles det hidtil mest markante nybyggeri i både udseende og størrelse. Det eksklusive boligkvarter med rækkehuse, strandhuse, lejligheder og byhuse, vil binde det nye Islands Brygge sammen med det historiske Nokken og skabe én samlet bydel. Bydelen ligger tæt op ad Amager Fælled og får anlagt en sandstrand, der er til fri afbenyttelse for alle københavnere som alternativ til havnebadene.

Bygherre er NCC Bolig, mens helhedsplanen er udarbejdet på initiativ af grundejerne NCC Property Development A/S, Københavns Havn (nu Arealudviklingsselskabet I/S) og Nordkranen A/S/Carlyle Group.

De resterende to lejlighedstårne, Nord- og Østtårnene, har netop afholdt rejsegilde og skal stå færdige i henholdsvis november 2014 og medio 2015.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Tine Heide Thomsen, Kommunikationsrådgiver, NCC Construction, telefon 91 37 39 44

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 47,6 mia. kr. og 18.500 medarbejdere i 2013. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2013 havde NCC i Danmark en omsætning på 4,9 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links