Frygten for social eksklusion stiger

Report this content
Læse original

Hver fjerde københavner tror ikke, de vil have råd til at blive boende i byen. Og kun hver anden føler tillid til andre beboere i deres område. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en omfattende undersøgelse om livet i de nordiske hovedstæder, som bygge-og udviklingskoncernen NCC står bag.

Kløfterne vokser i København såvel som i de øvrige hovedstæder i de nordiske lande, og beboerne føler sig i stigende grad ekskluderet. Det viser en undersøgelse foretaget af analysefirmaet United Minds på vegne af NCC, og som præsenteres på den unikke, interaktive platform theinclusivecity.com. Undersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af beboerne i de nordiske hovedstæder. I alt 4.039 har svaret.

Undersøgelsen viser at:

  • Hver fjerde københavner tror ikke, de vil have råd til at blive boende i byen.
  • Hver anden ikke føler tillid til andre beboere i deres område.
  • Hver femte mener, at den aktuelle flygtningesituation får en positiv betydning fremover.
  • Mere end 50 procent mener, at det er et problem, at storbyens velhaverkvarterer bliver rigere, og de mere fattige kvarterer bliver fattigere.
  • Hver fjerde forventer, der vil komme flere hjemløse i deres område

På the inclusivecity.com kan man grave dybere i de informationer, der er om livet i København, og man kan sammenligne resultaterne med data fra Stockholm, Oslo og Helsinki for at se, hvordan det varierer imellem de forskellige grupper i samfundet. Her viser analysen, at sammenlignet med de øvrige hovedstæder føler københavnerne sig trods alt mere inkluderet.

  • Kun 13 procent af københavnerne føler, at der er områder i byen, der ikke er for alle uanset indkomstniveau, hvor det i Helsinki er hele 28 procent.
  • Kun 8 procent af københavnerne oplever, at byen ikke er åben for alle uanset aldersgruppe, mens finnerne igen ligger højest med 17 procent.
  • Hvor kun 12 procent af københavnerne føler, at byen ikke er åben for alle uanset etnisk baggrund, er det 24 procent af borgerne i Oslo.

”Vi har lavet denne undersøgelse, fordi NCC ønsker at bidrage til udviklingen af inkluderende og mangfoldige byer. Vi håber, at vores undersøgelse vil tjene som grundlag for en diskussion om, hvordan vi i Danmark vil have det i vores byer, og at den kan medvirke til, at NCC bliver en aktiv samtalepartner i byudviklingsspørgsmål,” siger Palle Bjerre Rasmussen, landechef i NCC Danmark.

Generelt viser undersøgelsen, at frygten for social eksklusion stiger, og at det derfor halter med at skabe en inkluderende byudvikling i København på flere fronter. 49 procent føler, at de har dårlige eller meget dårlige muligheder for at påvirke udviklingen i deres område, ligesom 56 procent siger, at de gerne vil have større mulighed for at påvirke udviklingen i deres område, når det gælder f.eks. opførelse af nye bygninger, etablering af byens rum og renoveringer.

Undersøgelsen blev foretaget i januar 2016. 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 49,8 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2015. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry, NCC Infrastructure. I 2015 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,9 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links