Hercules Fundering giver nye kræfter til Lyngbyvejen

Report this content
Læse original

Tiden har sat sine tydelige spor på den trafikerede Lyngbyvej, hvor de nuværende spunsvægge fra 1971 kalder på nye forstærkninger. Her skal Hercules Fundering fra NCC styrke de eksisterende spunsvægge med nye jordankre.

Med en kontraktsum på DKK 27,4 mio. skal Hercules Fundering renovere Lyngbyvejens spunsvægge, der adskiller Helsingørmotorvejen og Lyngbyvejen. Opgaven er en hovedentreprise for Vejdirektoratet, som starter i februar 2019, og som forventes afsluttet i sommeren 2020.

Entreprisen omfatter forstærkning af den eksisterende spuns, hvor Lyngbymotorvejen krydser Dyssegårdsvej i Gentofte. Hercules Fundering udfører opgaven primært i form af traditionelle jordankre, som skal sikre, at motorvejen kan holde mange år endnu.

”Vi glæder os over at være blevet valgt som hovedentreprenør på opgaven. Vi er specialister på området og har ansat nogle af de dygtigste profiler i Danmark til at udføre anker- og spunsarbejdet. Så vi har samlet det helt rigtige team til opgaven”, siger Jesper Schack Fønss Bach, Områdedirektør i Hercules Fundering, NCC Industry.

Udover jordankre skal Hercules Fundering på dele af strækningen etablere forstærkningspæle på forsiden af spunsen, da de eksisterende spunsprofiler ikke er dybe nok til at have tilstrækkelig lodret bæreevne. Dette sikrer Hercules Fundering ved at svejse pælene fast til spunsprofilerne.

En forretning i vækst
Hercules Fundering er en del af NCC Industry A/S og har de seneste år vækstet stort i takt med, at forretningsområdet har vundet flere store projekter og satser mere og mere på hoved- og totalentrepriser.

Senest har Hercules opstartet totalentreprisen for jordarbejde og byggegruben til det kommende byggeri ”Nicolinehus” i Aarhus Ø og er fortsat i fuld gang udbygningen af de 330.000 ekstra kvadratmeter i Kalundborg Havn, som også har givet arbejde til det øvrige NCC.

”Det er lykkedes os at markere os i markedet, og jeg er meget tilfreds og stolt af mit team. Når det kommer til udførelsen af jordankre, som fx ved opgaven her på Lyngbyvejen, ser vi allerede nu store projekter i ordrebeholdningen de næste to år. Vi har mange spændende opgaver i støbeskeen, og vi er gearet til endnu flere”, siger Jesper Schack Fønss Bach.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
 
Jesper Schack Fønss Bach, Områdedirektør i Hercules Fundering, NCC Industry A/S, tlf.: +45 86 75 43 22
Pernille Kjøller, Kommunikationspartner i NCC Industry A/S, telefon +45 41 37 85 62

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,5 mia. kr. og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry, NCC Infrastructure.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links