• news.cision.com/
  • NCC/
  • Jakobsen & Blindkilde opnår markant milepæl med ISO-certificering

Jakobsen & Blindkilde opnår markant milepæl med ISO-certificering

Report this content
Læse original

Kulminationen på to års målrettet integrationsarbejde munder nu ud i en ISO-certificering af Jakobsen & Blindkilde, der blev en del af NCC i 2018. Certificeringen er en flot bedrift, der har krævet en stor indsats fra mange sider.

NCC arbejder konstant med at forbedre sin måde at arbejde på. Alle arbejdsprocesser er integreret i vores ledelsessystem, der er certificeret efter de tre internationale ISO-standarder for kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse. 

Da NCC opkøbte Jakobsen & Blindkilde i 2018, var det derfor naturligt, at ISO-certificeringen kom til at indgå som et centralt mål i virksomhedens integrationsproces i NCC. 

“Vi er meget glade for certificeringen. Den skaber tryghed og troværdighed hos vores kunder. Konkurrencemæssigt stiller den os rigtig godt og skaber stor værdi for os. Jeg er enormt stolt af alle mine kollegaer. ISO-certificeringen kommer i lyset af en stærk holdindsats”, siger områdedirektør i Jakobsen & Blindkilde, Esben Pedersen.  

ISO står for “‘International Standards Organization”, hvilket dækker over en række internationalt anerkendte standarder indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Med ISO-certificeringen beviser Jakobsen & Blindkilde med andre ord, at de systematisk lever op til de internationale ISO-standarder. 

En flot og usædvanlig præstation

En ISO-certificering kræver, at kvalitet, miljø og arbejdsmiljø er indtænkt i alle arbejdsprocesser, hvilket blandt andet betinger en stærk organisation og mange ressourcer.  

“Det er usædvanligt, at mindre virksomheder bliver ISO-certificeret på alle tre ISO-standarder, så det er virkelig flot, at Jakobsen og Blindkilde nu har fået certificeringen. De skal have stor ros for deres målrettede arbejde, der nu bærer frugt i form af denne certificering”, siger NCC’s sektionschef for Ledelsessystemer og Certificeringer, Børge Lind. 

Det hårde arbejde fortsætter

De høje krav, der følger med en ISO-certificering, viser, at Jakobsen & Blindkilde er en kompetent virksomhed. Det hårde arbejde med certificeringen stopper dog ikke, når den er i hus. ISO-certificerede virksomheder bliver løbende kontrolleret i at leve op til certificeringens givne standarder, ligesom skal vise forbedringer i deres arbejdsprocesser samt i de afledte resultater.  

Med certificeringen signalerer Jakobsen & Blindkilde derfor, at de ikke blot lever op til de høje standarder indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, men også arbejder aktivt med at opretholde dem og forbedre deres arbejdsprocesser. For Jakobsen & Blindkilde bringer ISO-certificeringen og integrationen i NCC’s ledelsessystem altså en ny forbedret måde at arbejde på fremadrettet, hvor systematisk planlægning og opfølgning i endnu højere grad vil blive udført. Dette vil skabe værdi og understreger samtidig, at Jakobsen & Blindkilde og NCC er professionelle partnere for deres kunder.

For yderligere information kontakt venligst:

Pressechef Carl Johan Corneliussen, NCC Danmark, 26 15 21 27, carcor@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere de bedste bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende virksomheder i Norden inden for byggeri, infrastruktur og ejendomsudvikling med en omsætning på rundt regnet 41 mia. kr. og 15.500 ansatte i 2019. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links