Kunderne i fokus, når NCC præsenterer ny nordisk organisation i NCC Roads
NCC's kunder står i fokus for den nye nordiske organisation i NCC Roads. Der etableres tre nordiske divisioner: Stenmaterialer, Asfalt og Vejservice.
"Den nye organisation er en strategisk indsats for at optimere vores tilbud til kunderne inden for områderne stenmaterialer, asfalt og vejservice. En nordisk arbejdsmetode vil have stor betydning for bestræbelserne på at opnå vores strategiske rentabilitetsmål," siger Göran Landgren, forretningsområdechef for NCC Roads.
I stedet for den nuværende landebaserede organisation vil NCC Roads opdele sine forretninger i tre divisioner baseret på de tre strategiske produktområder i divisionens værdikæde.
Divisionen Stenmaterialer vil blive ledet af Per Höglund, som nu er chef for forretningsenheden Sverige Øst. Michael Malm, som nu er chef for den norske forretningsenhed, bliver chef for divisionen Asfalt, mens Jyri Salonen, som nu er chef for den finske forretningsenhed, bliver chef for divisionen Vejservice. Alle tre bliver medlemmer af NCC Roads' ledelsesgruppe, som også får deltagelse af Anders Kargo, der i den nye organisation bliver chef for asfaltfunktionerne i Danmark.
"Vi vil kunne bevare vores geografiske tilstedeværelse, samtidig med at vi styrker vores fokus på salget i Norden og de nordiske kunder i vores tre divisioner," siger Göran Landgren.
Den nye organisation træder i kraft den 1. januar 2014. Ændringerne vil primært berøre virksomhedens funktionærer og kan eventuelt medføre nogle få afskedigelser. Generelt vil ressourcerne blive overført fra forretningsområdeniveau til divisionsniveau i et forsøg på at styrke forretningsudviklingen inden for NCC Roads' tre produktområder.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Göran Landgren, forretningsområdechef, NCC Roads, tlf.: +46 (0)8-585 523 60
Thomas Rask Jensen, adm. direktør NCC Roads, tlf.: +45 79 96 23 23
NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Bolig. I 2011 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 6 mia. SEK og cirka 2.200 ansatte. NCC Roads kerneforretning er produktion af tilslag og asfalt samt asfaltbelægninger og vejservice.
Tags: