Lufthavnskryds renoveret inden ferietrafikken

Report this content

Det største trafikknudepunkt i Københavns Lufthavn i Kastrup var lukket i to uger for at blive udvidet og renoveret. NCC arbejdede i døgndrift for at udføre opgaven.

Anlægssjak fra NCC har siden starten af juni arbejdet i døgndrift for at renovere Syvstjernekrydset i Københavns Lufthavn. Der er tale om lufthavnens mest trafikerede kryds, hvor der normalt passerer 400 fly i døgnet på vej til og fra start- og landingsbanerne. - Det har været en spændende og hård opgave, hvor sjakkene de sidste to uger har knoklet i toholdsskift ugen rundt, siger direktør Erling Østergaard, NCC Construction Danmark. Operationen begyndte den 4. juni, hvor Syvstjernekrydset og bane 12-30 blev døgnlukket og de egentlige anlægsarbejder gik i gang. Formålet med arbejderne er at få mulighed for at foretage nogle nye sving med de store fly. Det giver en bedre fleksibilitet i trafikafviklingen, idet der nu er flere alternative ruter for de store fly mellem baner og standpladser. Op imod 400 gange har lastbiler kørt vognlæs med jord, brokker, beton, grus og asfaltmaterialer til og fra arbejdspladsen. - Renoveringen af Syvstjernekrydset var en vigtig brik i vedligeholdelsesplanen og betyder, at store fly kan få en kortere rute på jorden, når de færdes i lufthavnen. Arbejdet blev fuldført af NCC før den aftalte tidsfrist og i den aftalte kvalitet, siger projektleder Hans Henrik Bünner, Københavns Lufthavne. Københavns Lufthavne har en fast vedligeholdelsesaftale med NCC, der først og fremmest udfører jord- og asfaltarbejder på lufthavnens område. Yderligere oplysninger: Direktør Erling Østergaard, telefon 39 10 39 10 eller pressekoordinator Niels Møller, telefon 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S.

Abonner

Multimedia

Multimedia