Moderne renseanlæg til Sorø

Med et nyt renseanlæg er Sorø Kommune med til at sikre klart og frisk vand i Susåen. Stort set alt organisk stof, og næringssalte fjernes fra spildevandet ved hjælp af den nyeste rensningsteknologi med biologiske tanke, hvor mikroorganismer omdanner spildevandet til rent, klart vand. De 5.000 til 6.000 kubikmeter nyrenset vand, der fra september 2005 hvert døgn kan ledes ud af Sorø Kommunes nye renseanlæg, bliver mindst lige så rent som det vand, der i dag er i Suså, når man ser på mængden af organiske stoffer, kvælstof og fosfor. Efter spildevandet har været gennem det nye anlæg ledes det gennem Tuel å ud i det vidtforgrenede, sjællandske Suså-system. "Gennem mekaniske og avancerede biologiske processer sikres det, at vandet, som udledes i åen, mere end lever op til kravene fra amtet," fortæller ingeniør Leif Stryger, Sorø Kommune. Siden Sorøs gamle renseanlæg blev opført i 1965, er byen vokset samtidig med, at udvidelsesmulighederne på det gamle anlæg er meget begrænsede. Det er derfor nødvendigt at bygge et helt nyt anlæg udenfor byen. Her har Hedeselskabet allerede opført et slambehandlingsanlæg med tagrør, som er i stand til at færdigrense, formulde og minimere det overskudsslam, som produceres fra renseanlægget. NCC's opskrift på rent vand er udviklet sammen med ingeniørfirmaet Purac. Vandet renses ved en kombination af mekanisk og biologisk fjernelse af affaldsstofferne. I store tanke dyrkes naturens egne mikroorganismer - aktivt slam - som optager det organiske indhold i spildevandet og under de særlige forhold i renseanlægget omdanner ammoniak til luftformigt kvælstof, som stiger til vejrs og bliver en del af atmosfæren. Atmosfæren består i forvejen af omkring to tredjedele kvælstof. Under de særlige forhold i renseprocessen optager mikroorganismerne desuden det meste af spildevandets indhold af fosfor. Resten af fosforet fjernes ad kemisk vej. Sorø Kommunes nye renseanlæg består af flere store tanke og avancerede processer. Først udskilles større partikler fra spildevandet i et forbehandlingsanlæg. Derefter ledes vandet til de to store, seks meter dybe procestanke, hvor den biologiske rensning foregår. De to procestanke kan til sammen rumme 6.600 kubikmeter - 6,6 millioner liter. Herefter ledes vandet til en af de to fire meter dybe klaringstanke, hvor slammet skilles fra det rene vand. Inden vandet iltes og pumpes videre til åen filtreres det over en fiberdug, som fjerner rester af svævepartikler i vandet. Renseanlægget er placeret på nordsiden af krydset mellem jernbanen og St. Ladegårdsvej i Sorø. Anlægget udføres, så det nemt senere kan udvides til at modtage spildevand fra 34.500 indbyggere. "Sorøs nye renseanlæg bliver et af de mest moderne herhjemme. NCC garanterer, at det rensede vand som minimum lever op til myndighedernes krav," siger koncerndirektør Erling Østergaard, NCC Construction Danmark A/S. I de seneste år har NCC opbygget en særlig kompetence i at opføre nye, miljørigtige renseanlæg samt udbygge og renovere gamle anlæg. Anlægget i Sorø er nummer 43 i rækken af nyopførte og udbyggede renseanlæg i det tætte samarbejde mellem NCC og Purac. Ordren på det nye renseanlæg til Sorø Kommune har en værdi på 33 millioner kroner. Arbejdet foregår frem til september 2005.   FAKTA OM VANDKVALITET I SUSÅENSuså er Sjællands største vandsystem og afvander et område på 821 kvadratkilometer. Åen har i hundreder af år været en hovedfærdselsåre og en ernæringsvej for fiskeri ligesom Suså har lagt ener-gi til en perlerække af vandmøller. Suså hører til et af de mindre forurenede vandsystemer på Sjælland. Ved målinger af faunaindekset, som foretages på 90 målesteder i Suså af Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt, viser det sig, at faunaen ved 10 procent af målestationerne er "meget påvirket" af menneskelig aktivitet. Gennemsnit-tet for vandområderne på Sjælland og Øerne er, at næsten 40 procent er "meget påvirket". Ifølge Storstrøms Amt er vandkvaliteten i Suså markant forbedret siden 1950'erne, hvor Spildevands-kommissionen fastslog, at de fleste af landets vandløb var forurenet med særligt byspildevand og ensilage fra landbruget. Udover gode renseanlæg har amterne omkring Suså-systemet sikret en flot fiskebestand med pro-grammer for udsættelse af ørreder, gedder og ål. Amternes undersøgelse i 2000 viste, at fiskelivet i Suså har gode betingelser på grund af det rene vand. Åen rummer et righoldigt fiskeliv med aborre, brasen, bæklampret, elritse, gedde, flire, grund-ling, helt, hork, knude, karusse, løje, nipigget hundestejle, pigsmerling, rimte, rudskalle, skalle, trepig-get hundstejle, suder, ørred, ål samt strejfende regnbueørreder, skubber og sandart. Suså udspringer i Tingerup Tykke ved Rønnede. Fra sit udspring slår åen en bue mod nordvest og kommer forbi Haslev, Ringsted og Sorø på vejen sydover mod Næstved for at udløbe i Karrebækminde Bugt. På vejen løber Suså gennem Tystrup-Bavelse sø, Danmarks ottende største sø. Siden middelalderen og frem til midt i forrige århundrede var Suså en vigtig transport- og handelsvej. Karrebæksminde fungerede som omladningshavn, hvor lasten skiftede mellem skibe og pramme, der flådedes op ad åen. Det oprindelige udløb fra Karrebæk fjord til Karrebæksminde Bugt blev i 1806-12 erstattet af en ny kanal. I 1930'erne byggedes en kanal mellem Karrebæksminde og Næstved. Ansvaret for Susåsystemet er i dag delt mellem amterne og Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt har i fællesskab opstillet miljømål for at sikre en høj vandstandskvalitet og en rig fauna i og omkring det vældige åsystem.