NCC afleverer bygning til nyt vandværk ved Gevninge

Report this content
Læse original

Som en del af HOFORs omfattende vandværksmodernisering afleverer NCC nu bygningen til Værket ved Gevninge på Midtsjælland.

Det nye vandværk er blevet opført som erstatning for det gamle vandværk ved Lejre og vil fremover producere op til 7,4 millioner kubikmeter drikkevand årligt til forsyning af hovedstadsområdet.

NCC er en af landets førende entreprenører inden for vandværksbyggerier og har gennem de seneste år samarbejdet med HOFOR om at renovere og nybygge flere af HOFORs vandværker.

”Vi er utrolig stolte over nu at kunne aflevere bygningen til Værket ved Gevninge. Projekter af denne størrelse og kompleksitet er centrale for NCC og passer godt ind i vores forretningsmodel. Vi får her mulighed for at demonstrere vores ekspertise og videreudvikle det positive samarbejde med HOFOR,” siger Bjarki Finnbogason, områdedirektør for beton- og anlægsprojekter hos NCC Infrastructure i Danmark.

Aftalen mellem NCC og HOFOR om Værket ved Gevninge var en af tre hovedentrepriser, der blev udført samtidigt. For NCC inkluderede opgaven ikke blot byggeriet af selve vandværket, men også diverse tilhørende bygge- og anlægsarbejder samt etablering og drift af den samlede byggeplads.

Bygger videre på erfaringer
Projektet ved Gevninge er en del af HOFORs ambitiøse plan om at modernisere syv regionale vandværker for at forsyne hovedstadsområdet med blødgjort drikkevand.

”Det har været et omfattende projekt, hvor vi har kunnet drage fordel af vores erfaringer fra tidligere vandværksprojekter for HOFOR. Samarbejdet mellem bygherre og de forskellige faggrupper har været afgørende og har skabt de optimale betingelser for en vellykket proces,” siger Bjarki Finnbogason.

Han påpeger, at de erfaringer, de har opnået fra Værket ved Søndersø, har været givtige i arbejdet ved Værket ved Gevninge. Disse erfaringer vil NCC igen bruge i opførelsen af Danmarks største vandværk, Værket ved Regnemark, som de også er i gang med at opføre for HOFOR.

FAKTA

  • Bygherre: HOFOR A/S,
  • Arkitekt: PLH Arkitekter
  • Projektering Byggeri: COWI
  • Projektering Proces: Niras/Krüger
  • Projekterings- og byggeledelse: Øllgaard og Sweco
  • Hovedentreprenører: NCC, Wicotec Kirkebjerg og DI-teknik
  • Entreprise- og samarbejdsform: Hovedentreprise / traditionel
  • Opgavetype: Vandværk
  • Bygnings- og anlægsarbejder:
    • Bygningsarbejder – ca. 5.000 m2, herunder bygnings-installationer, bygnings-el, VVS og ventilation.
    • Etablering af og drift af byggeplads samt retablering efter brug
    • Gravearbejder, terrænregulering for byggeplads mv.
    • Ledningsarbejder i jord for vand, afløb, el mv. til vandværket
    • Vejarbejder
    • Grundvandssænkning og funderingsarbejder, herunder spunsning mv.
    • Betonarbejder, herunder beholderanlæg i beton
    • Bygningskonstruktioner i beton og i stål
    • Murer, facade- og tagarbejder
    • Tømrerarbejde, aptering og malerarbejde
    • Installationsfag, herunder El-, VVS-installationer, føringsveje for ADK-anlæg mv.
    • Andre arbejder der er naturligt sammenhængende med bygge-/anlægsarbejder
    • Belægnings- og landskabsarbejder, belysning og retablering
       
  • Projektperiode for bygningsdelen: juni 2021 – maj 2024
  • Vandværket forventes at være klar til brug i november 2024

Alle billeder er til fri redaktionel brug

For yderligere information kontakt venligst:
Carl Johan Corneliussen, Pressechef, Tlf.: 26152127, E-mail: carcor@ncc.dk

NCC’s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC’s Mediabank

Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2023 havde NCC en omsætning på ca. 57 milliarder SEK og 12.200 ansatte. NCC’s aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.