NCC afleverer metro transfertunnel på Kgs. Nytorv

Report this content
Læse original

Efter 2½ års arbejde over og – ikke mindst – under jorden har NCC Civil Engineering afleveret den transfertunnel, der forbinder den gamle del af metroen med den nye Cityring

En kompakt byggeplads midt i byen med Det Kongelige Teater og Magasin som de nærmeste naboer har været omdrejningspunktet for støbningen af den tunnel, der skal føre metropassagererne til og fra de to metrolinjer.

Med passagerer fra både den eksisterende og de nye linjer, vil metrostationen på Kgs. Nytorv være blandt Københavns mest travle metrostationer, kun overgået af Hovedbanegården og Nørreport.

”Vi er super stolte af at have været med til at bygge en vigtig brik i den Københavnske infrastruktur,” siger Senior Projektchef Christian Foshammer fra NCC. ”Det har været en stor og kompleks opgave, og vi har arbejdet hårdt for at aflevere et godt stykke arbejde til tiden.”

Komplekst projekt godt i mål

Projektet er en hovedentreprise, hvor NCC har stået for alt fra jordarbejder og beton over oversvømmelsesdøre og branddøre til el-arbejder, gulve, lofter og vægbeklædninger samt glas og stål til den elevator, der er blevet installeret som noget af det sidste før aflevering af opgaven til Metroselskabet.

Hele vejen gennem projektet har den eksisterende metrostation været i drift, så en væsentlig opgave har handlet om at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at passagererne stadig kunne komme til og fra stationen.

”Et projekt med den kompleksitet, som sådan en transfertunnel er, kræver rigtig godt samarbejde og god kommunikation med bygherren undervejs for at komme godt i mål,” siger Christian Foshammer. ”Det er vi lykkes med, blandt andet ved at arbejde med digitale værktøjer og en detaljeret 3D-model.”

3D-model har givet større effektivitet

En 3D-model giver en detaljeret procesbeskrivelse og et godt overblik over mulige udfordringer i byggeriet, og derfor er den med til at spare både tid og penge i projektet.

”Modellen har hjulpet os til at forudse udfordringer, og tids nok til at det har været muligt at navigere udenom,” siger Christian Foshammer. ”Vi brugte den til at gennemarbejde arkitektens vision, og her viste den, at det krævede tilpasninger af den eksisterende station. Det havde vi ikke opdaget så tidligt uden 3D-modellen”.

For yderligere information kontakt venligst:

Pressechef Carl Johan Corneliussen, NCC Danmark, 26 15 21 27, carcor@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere de bedste bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende virksomheder i Norden inden for byggeri, infrastruktur og ejendomsudvikling med en omsætning på rundt regnet 41 mia. kr. og 16.500 ansatte i 2018. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links