NCC afleverer renoveringen af Mølleparken i Frederikshavn

Report this content
Læse original

Til den aftalte tid har beboerne nu fået deres flot renoverede boliger i Mølleparken afdeling 2 tilbage, og de kan glæde sig over en gennemgribende opfriskning af deres boliger.

 

Mølleparken afdeling 2 i Frederikshavn har været under renovering i næsten to år, og nu lige op til sommeren står det hele færdigt som aftalt med bygherren, Boligforeningen Vesterport.

”Jeg håber, beboerne bliver glade for deres boliger efter renoveringen. Vi har haft et godt samarbejde med alle parter. Renovering er en af vores spidskompetencer i NCC, så det er med tilfredshed, at vi igen kan aflevere et godt projekt,” siger Frank Bo Lassen, områdechef i NCC i Nordjylland.

De 160 lejligheder har fået nye vinduer, boligventilation og nye altaner. Desuden er facaderne blevet efterisoleret, og de 120 har fået nye badeværelser. De 40 tilgængelighedsboliger er blevet totalrenoverede.

”Det er dejligt at se arbejdet færdigt. Igen har NCC leveret en veludført renovering, og vores beboere kan glæde sig over opdaterede boliger,” siger Steen Møller Andersen, direktør fra Boligforeningen Vesterport i Frederikshavn.

Arbejdet er udført i tæt samarbejde med Boligforeningen Vesterport, bygherrerådgiver D.A.I. og Rambøll som har projekteret både arkitekt- og ingeniørarbejderne.

Renoveringen begyndte i oktober 2019 og har omfattet cirka 13.000 kvadratmeter til en byggesum på næsten 100 mio. kr. 

For yderligere information kontakt venligst:

Anita Beilin, kommunikationspartner, NCC Building Danmark, tlf: +45 42 64 07 70, e-mail: anitbe@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter udvikling af erhvervsejendomme, bygge- og infrastrukturprojekter, samt asfalt og råstofudvinding. I 2020 havde NCC en omsætning på ca. 38 mia. DKK. og 14.500 ansatte. NCC’s aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.