NCC bygger højhus i Nuuk, Grønland for DKK 115 mio.

Report this content

 NCC International Denmark A/S har sammen med sit datterselskab Permagreen Grønland A/S skrevet kontrakt med Tele Greenland og Sparbank Vest på Grønlands første partnering-opgave – et 9 etages højhus i centrum af Nuuk, Grønlands hovedstad. Projektet består af et 6.800 etagekvadratmeter byggeri støbt på stedet, hvor de nederste tre etager rummer posthus, bank og butikker og de resterende etager kontorer og boliger. Projektet, hvor der allerede har været arbejdet på fase 1 i ca. 1½ år, forventes færdigt i marts 2005. br> Vi er glade for projektet, udtaler Niels Larsen, regionschef i NCC International Denmark A/S, da det giver anledning til en overførsel af NCC’s byggeekspertise til det grønlandske datter-selskab, ligesom det giver en god basis for videreudvikling af NCC’s lærlingeuddannelse i Grønland. For videre information: Niels Larsen, regionschef, NCC International Denmark A/S, telefon: 39 10 40 24.  

Abonner

Dokumenter og links