NCC bygger indkøbscenter til 340 millioner kroner

Report this content

NCC har af Carlsberg Ejendomme A/S og Braatens + Pedersen fået til opgave at bygge et nyt indkøbscenter i Hellerup. Ordren til NCC er på ca. 340 millioner kroner og indgår i ordrebeholdningen for fjerde kvartal 2005.

Indkøbscenteret Waterfront udvikles af Carlsberg Ejendomme og Braaten + Pedersen og opføres af NCC Construction Danmark A/S. Centeret bliver på ca. 16.000 kvadratmeter, hertil kommer p-kældre i to dæk. Waterfront bygges i området Tuborg Syd i Hellerup og åbner i oktober 2007. - Opgaven følger i forlængelse af det tætte og gode samarbejde, NCC har med Carlsberg Ejendomme om at udvikle det tidligere industriområde ved Tuborg Havn til et nyt bolig- og erhvervskvarter, siger koncerndirektør Allan Jørgensen, NCC Construction Danmark A/S. Arbejdet med at bygge indkøbscenteret vil beskæftige cirka 200 mennesker. Yderligere oplysninger: Koncerndirektør Allan Jørgensen, telefon 39 10 39 10, eller pressekoordinator Niels Møller, telefon 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S.

Abonner