• news.cision.com/
  • NCC/
  • NCC bygger parkeringskælder og forlænger tunneller i Universitetsbyen i Aarhus

NCC bygger parkeringskælder og forlænger tunneller i Universitetsbyen i Aarhus

Report this content
Læse original

Det tidligere kommunehospital i Aarhus bliver en del af Aarhus Universitet med navnet Universitetsbyen. NCC skal bygge en ny parkeringskælder og forlænge to tunneller under Nørrebrogade for at skabe passage mellem den nye og gamle del af universitetet.

Det tidligere kommunehospital i Aarhus bliver en del af Aarhus Universitet med navnet Universitetsbyen. NCC skal bygge en ny parkeringskælder og forlænge to tunneller under Nørrebrogade for at skabe passage mellem den nye og gamle del af universitetet.

Aarhus Universitet skal have et sammenhængende campus forankret i det eksisterende universitet og bygningerne fra det tidligere kommunehospital. Det udvidede campusområde vil styrke Aarhus Universitet, der i forvejen markerer sig som et af verdens bedste.

NCC har vundet opgaven med at bygge en parkeringskælder til cirka 140 biler og forlænge to tunnelføringer under Nørrebrogade. Passagerne bliver til gående trafik og cyklister. De to passager skal forbinde Universitetsbyen med resten af Aarhus Universitet.

”Jeg er glad for, at vi har vundet opgaven for FEAS. Det er en spændende og udfordrende opgave, vi står over for. Vi binder to bydele sammen, og er med til at skabe Universitetsbyen, siger Søren Andersen, områdedirektør i NCC.

Opgaven er en totalentreprise. Det bliver et komplekst arbejde, der skal udføres mellem eksisterende bygninger, op ad et hospitalsvaskeri i drift, og ved Letbanens mast med køreledninger. Parkeringskælderen bygges, så den er forberedt til, at der senere kan bygges en ny bygning på fem etager oven på.

"I vores udbud har vi søgt efter en kreativ entreprenør med særligt fokus på byggegrube, fundering og konstruktioner, og det har vi fået i valget af NCC. Nu ser vi frem til at få udarbejdet et detailprojekt, så vi kan realisere de nødvendige parkeringspladser for udviklingen af Universitetsbyen." udtaler projektdirektør fra FEAS, Erik Pagaard Nielsen.

NCC’s entreprise udføres i et samarbejde mellem Hercules Fundering og NCC Råhus. Entreprisen udføres i to etaper. En i 2021 og en i 2023-2024.

Ordren er på 79 mio. DKK og bogføres i 2. kvartal 2020 under forretningsområderne Building og Industry.

For yderligere information kontakt venligst:

Pressechef Carl Johan Corneliussen, NCC Danmark, 26 15 21 27, carcor@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere de bedste bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende virksomheder i Norden inden for byggeri, infrastruktur og ejendomsudvikling med en omsætning på rundt regnet 41 mia. kr. og 15.500 ansatte i 2019. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links