NCC bygger vejtunnel på Færøerne
NCC skal bygge endnu en tunnel på Færøerne. Nordoyatunnilin, som ejes af det færøske landsstyre, har givet NCC opgaven med at bygge en vejtunnel mellem to af øerne på Færøerne. Det er et byggeri til i alt 262 millioner kroner, hvoraf NCC bygger for cirka 225 millioner kroner. Den 6,2 km lange undervandstunnel kommer efter en gigantisk indsats under barske forhold til at forbinde Eysturoy og Bordoy. For at for lave tunnelen er det nødvendigt blandt andet at sprænge 420.000 kubikmeter bjerg væk. Arbejdet går i gang snarest og Nordoya-forbindelsen ventes færdig i august 2006.
NCC skal bygge endnu en tunnel på Færøerne. Nordoyatunnilin, som ejes af det færøske landsstyre, har givet NCC opgaven med at bygge en vejtunnel mellem to af øerne på Færøerne. Det er et byggeri til i alt 262 millioner kroner, hvoraf NCC bygger for cirka 225 millioner kroner. Den 6,2 km lange undervandstunnel kommer efter en gigantisk indsats under barske forhold til at forbinde Eysturoy og Bordoy. For at for lave tunnelen er det nødvendigt blandt andet at sprænge 420.000 kubikmeter bjerg væk. Arbejdet går i gang snarest og Nordoya-forbindelsen ventes færdig i august 2006. Det var også NCC, der byggede Færøernes første vejtunnel, Vagartunnellen, som forbinder øen Vager - hvor landets eneste flyveplads ligger - med hovedstaden Torshavn på øen Streymoy. NCC begyndte arbejdet på Vagartunnellen i foråret 2000 og afsluttede arbejdet i januar i år, næsten et halvt år før tid. NCC sender medarbejdere fra både Danmark og Norge til at deltage i konstruktionen og byggeriet af Nordoya-tunnelen, der bliver til i samarbejde med lokale, færøske entreprenører.