NCC er nomineret til integrationspris i Aarhus

Report this content
Læse original

Virksomhedsskolen er et praktisk tilbud til unge, der ellers har svært ved at komme i gang med en uddannelse. Konceptet bliver nu brugt på tre NCC-byggepladser i Aarhus.

Virksomhedsskolen er den ene blandt to nominerede til Aarhus Kommunes Integrationspris 2014, der uddeles den 18. juni i rådhussalen. Borgmester Jacob Bundsgaard overrækker prisen.

Uddannelsestilbuddet er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Produktionsskole, Aarhus Kommune og NCC Construction. Det startede sidste år på byggepladsen for Dokk1, Aarhus’ nye hovedbibliotek og Borgerservice. Nu rykker Virksomhedsskolen også ind på Havnecentret, der er Aarhus Havns nye domicil, samt på Havneholmen, et boligbyggeri med 390 nye lejligheder.

”Vi har vældig gode erfaringer med Virksomhedsskolen, som for os handler om at tage socialt ansvar. Vi er med at til at hjælpe en ellers udsat gruppe af unge til først at få en uddannelse og senere måske et job hos os,” siger direktør Palle Bjerre Rasmussen, NCC.

Virksomhedsskole er tiltænkt unge mennesker, som gerne vil have en byggefaglig håndværkeruddannelse, men som ikke er klar til det ordinære forløb. På virksomhedsskolen får de en forsmag på hverdagen på en byggeplads. Her indgår de i et sjak på lige fod med byggepladsens håndværkere og lærlinge og tager del i arbejdet, mens en tilknyttet vejleder og faglærer følger dem på sidelinjen. Efter et forløb på skolen er de bedre gearet til en uddannelse på teknisk skole eller i en virksomhed.

Integrationsprisen er stiftet af Aarhus Byråd med det formål at hædre aarhusianske virksomheder, som har ydet en særlig indsats for at styrke etniske minoriteters beskæftigelsessituation, eller som har gjort sig særlig bemærket i holdningen til integration på arbejdspladsen. Integrationsprisen vil også kunne tildeles enkeltpersoner, som enten har gjort en ekstraordinær indsats for andre eller for selv at blive integreret.

Det er i år 11. gang prisen uddeles.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 47,6 mia. kr. og 18.500 medarbejdere i 2013. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links