• news.cision.com/
  • NCC/
  • NCC Future Office Study: Kampen om de gode hoveder vindes på kontoret

NCC Future Office Study: Kampen om de gode hoveder vindes på kontoret

Report this content

For 50 år siden arbejdede 1/3 af alle på et kontor, nu arbejder 3/4 af alle i Norden på kontorerne. Om ganske få år er Skandinavien forvandlet til ét stort kontor. Danmarks rolle i globaliseringen bliver at levere hjernekraft til udvikling, forskning og service. Teknologien kunne have udspillet kontorets rolle, men visionen om det kontorløse samfund holder ikke – kontoret forvandles i stedet til et mødested for medarbejderne. Det viser en ny, meget omfattende undersøgelse fra NCC Property Development.

Ved at spørge 100 skandinaviske virksomhedsledere og yderligere 50 eksperter har NCC Property Development kortlagt kravene til fremtidens kontor. - Kontoret bliver kamppladsen for videnssamfundets stadigt mere intense kamp om de de gode hoveder. Forstår man ikke kamppladsen, så taber man kampen. Derfor er det vigtigt for både erhvervsliv og den offentlige sektor at forstå de krav, som fremtiden stiller til kontoret, siger administrerende direktør Nikolaj Hertel, NCC Property Development A/S. Af undersøgelsen fremgår det, at kontoret er en investering, ikke omkostning. Investeringen foretages ikke i mursten, men i effektivitet og kreative præstationer. Kontoret er blevet en nøglefaktor i rekruttering og fastholdelse af de bedste medarbejdere. - Vi flyttede vores mentale grænser lige så meget, som vi flyttede kontor. Vi satte turbo på vores virksomhed og ændrede dens arbejdskultur meget hurtigere end forventet. Det er først nu, vi indser, hvor meget vores gamle arbejdsplads holdt os tilbage, siger Dr. Michelle Hynd, Scottish Entreprise, i undersøgelsen. NCC Future Office Study har ikke ført til en fysisk rapport, men er i stedet blevet til et samtaleværktøj, der kan bruges til at skabe erkendelse for de megatrends, der er vigtige for fremtidens kontorarbejdspladser. NCC Future Office Study viser også, at industrisamfundet er afviklet i vores del af verden. Kampen om de gode hoveder er begyndt og kontoret er kamppladsen. I løbet af de seneste 50 år er antallet af funktionærer vokset fra en tredjedel til tre fjerdedele af arbejdsstyrken. Den globale specialisering gør, at Norden er hastigt på vej til at blive ét stort kontor med masser af hjernekraft. Samtidig betyder de tekniske hjælpemidler, at arbejdet i dag kan udføres hvor som helst. Alligevel er der brug for kontoret som inspirerende ramme, hvor medarbejderne motiveres og føler sig som en del af en fælles indentitet. Det er også på kontoret, at der skabes de kontakter, som er nødvendige for at udføre arbejdet. - Vi taler om, at stedet ikke har betydning. At vi kan sidde hjemme og arbejde eller at vi kan arbejde i bilen. Men det er ikke løsningen. Mennesker har brug for andre mennesker. Vi har brug for at mødes ansigt til ansigt. Så kontorer vil også eksistere i fremtiden, siger facility manager Alf Asheim fra teleselskabet Telenor i undersøgelsen. - En af de mest betydningsfulde ændringer er behovet for formel og uformel interaktion mellem mennesker. Derfor er evnen til at skabe fleksible og kreative strukturer nøglen til fremskridt og profit, siger administrerende direktør Jesper Steen Larsen, DeFunk. Af NCC Future Office Study fremgår det, at kontoret er under meget hastig forvandling. Fra at have været indrettet som et arbejdssted, forvandler det moderne kontor sig til et mødested for mennesker. - I fremtiden vil alle kontorer være forskellige. Ikke bare vil virksomhedernes forskelligheder kunne ses på kontorernes, men der bliver også rum til medarbejdernes indbyrdes forskelligheder, siger Nikolaj Hertel, NCC Property Development. Udover konklusionerne består undersøgelsen af en faktadel, der beskriver, hvordan erhvervslivet ser på den fremtid, som kontorerne formes omkring. I den vedhæftede PDF-udgave af pressemeddelelsen findes grafik, der illustrerer følgende: Af NCC’s undersøgelse fremgår det, at 54 procent af virksomhedslederne ser det som deres største udfordring at skabe et motiverende arbejdsmiljø. Arbejdsklimaet er sammen med medarbejdernes innovative tænkning og produktivitet de tre vigtigste fokusområder for virksomhedernes ledere. Virksomhedslederne fremhæver effektivitet, fleksibilitet og teamwork som de faktorer, virksomhedernes organisering skal være bedst til at fremme. I den stadigt mere markerede verden, hvor virksomhedens brand og omdømme skal stå knivskarpt er det kunderne og i næsten lige så høj grad medarbejderne, som brandingen skal foregå overfor, fremgår det af NCC Future Office Study. Allerede nu er medarbejdernes sundhed et emne, som de 100 virksomhedsledere i NCC Future Office Study læggere stor vægt på. Motionsrum og sundhedsprogrammer er på vej til at blive en integreret del af arbejdslivet samtidig med, at der på arbejdspladsen skal være rum eller områder til ren og skær afslapning og desuden mange forskellige muligheder for at medarbejderne kan mødes og skabe sociale kontakter. Yderligere oplysninger: Adm. direktør Nikolaj Hertel, telefon 39 10 33 27, NCC Property Development A/S Direktør Bent Skovsen, telefon 79 31 66 41, NCC Property Development A/S Pressekoordinator Niels Møller, telefon 39 10 35 77, NCC web: www.ncc.dk/futureoffice

Abonner

Dokumenter og links