• news.cision.com/
  • NCC/
  • NCC i Norge leverer sten til den statslige kystbeskyttelse i Jylland

NCC i Norge leverer sten til den statslige kystbeskyttelse i Jylland

Report this content
Læse original

Mange tusinde tons sten af typen Hyperit fra Kragerø i Sydnorge bliver fra i vinter sejlet til Jylland for på sigt at blive en del af kystbeskyttelsen på den centrale del af Vestkysten

Den sandede vestkyst bliver langsomt spist af Nordsøens bølger, men der er heldigvis hjælp at hente ikke langt mod nord. I det norske fjeld er nemlig en særligt velegnet stenart med høj vægtfylde. Den hedder Hyperit.

NCC i Norge har sit eget stenbrud på Kragerø i Sydnorge, og de næste fire år forventes levering af omkring 30.000 tons brudsten i størrelser fra 60 kg til 12 tons til Kystdirektoratets kystbeskyttelse af den centrale del af vestkysten.

”Det er dejligt, at vi kan være med til at beskytte de danske kyster. Stenarten Hyperit er især egnet til brug ved kyster, fordi den høje vægtfylde gør, at de ikke så let bliver rykket rundt, når havets bølger slår ind mod dem i kystbeskyttelsen. Det er simpelthen en tungere stenart, og det er derfor at foretrække, når man netop skal sikre, at kysten ikke bliver nedbrudt af havet, siger Øystein Nordtorp, salgschef hos NCC Industry i Norge.

Sejles med skib og pram

Leverancen kommer fra NCC Industry i Norge og bliver sejlet til Jylland på skib og med pram. Her bliver stenene leveret på Kystdirektoratets oplagspladser, hvorfra de senere fordeles til de steder langs kysten, hvor der skal laves kystbeskyttelse.

Aftalen om de mange tons sten blev indgået i sommer, og leverancerne ankommer nu løbende. I første omgang bliver der leveret sten til Kystdirektoratets oplagsplads i Thyborøn, og senere skal der muligvis også leveres til Hvide Sande og Hanstholm.

NCC Industry i Norge leverer også sten fra Kragerø til havvindmøllers fundamenter, beskyttelse af kabler på havbunden og skabelse af stenrev, som det er tilfældet med Hunderevet ud for kysten ved Hundested. Stenrev laves for at skabe gode levesteder for havets dyr.

For yderligere information kontakt venligst:

Carl Johan Corneliussen, Pressechef, Tlf.: 26152127, E-mail: carcor@ncc.dk

Tor Heimdahl, Kommunikationschef i NCC Norge, Tlf.: +47 95130693, E-mail: tor.heimdahl@ncc.no.

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter udvikling af erhvervsbyggeri, bygge- og infrastrukturprojekter, samt asfalt og råstofudvinding. I 2019 havde NCC en omsætning på ca. 42 mia. DKK og 15.500 ansatte. NCC’s aktier er noteret på NASDAQ i Stockholm

Abonner

Dokumenter og links