NCC lægger klimavenlig asfalt på Vestmotorvejen

Report this content
Læse original

Strækningen mellem Vemmelev og Korsør på E20 bliver nu belagt med en hel særlig type asfalt, der skaber mindre CO2-udledning fra vejene end de asfalttyper, som hidtil er anvendt.

De danske statsveje bliver lidt grønnere i år. Vejdirektoratet udlægger nemlig 156 kilometer klimavenlig asfalt fordelt på 100 kilometer motorvej og 56 kilometer hovedlandevej i løbet af dette års asfaltsæson. Klimavenlig asfalt er lettere for dækkene at køre på, fordi belægningen giver mindre rullemodstand mellem dæk og vej. Derved bruger biler og lastbiler mindre brændstof, hvilket reducerer CO2 udledningen fra trafikken.

Sammen med Vejdirektoratet, industrien og forskere fra universitetsverdenen har NCC siden 2011 været med til at udvikle den klimavenlige asfalt. Og netop nu er NCC ved at udskifte den gamle asfalt med den særlige belægning på strækningen mellem Vemmelev og Korsør. Udlægningen sker i forlængelse af regeringens beslutning fra sidste efterår om, at den nye asfalt på statsvejnettet som udgangspunkt skal være klimavenlig.

”Der er store gevinster at hente med den nye type belægning. Man kører længere på literen, når rullemodstanden på vejen er mindre. Det er både godt for klimaet og bilisternes pengepung. Det giver derfor god mening at udskifte de gamle belægninger med klimavenlig asfalt,” siger Bjarne Bo Lund-Jensen, Produktchef i NCC Industry, Asfalt.

Han påpeger samtidigt, at den nye type asfalt tager hensyn til omgivelserne, da den har en støjreducerende effekt og dermed begrænser trafikstøj, der kan være til stor gene for bolig- og naturområder.

”Opskriften er en asfaltbelægning, som er bygget op af en grov struktur, et solidt bindemiddel og en stærk mørtel, der sikrer vejen en lang levetid”, forklarer Bjarne Bo Lund-Jensen.

Asfalttypen er den eneste af sin art i hele verden, og den kan have stor betydning for bestræbelserne på at gøre noget ved CO2-udledningen, der kommer fra vejene. Når hele statsvejnettet er udskiftet med den klimavenlige asfalt ved det almindelige asfaltskifte, er der nemlig sparet 616.000 tons CO2, viser en rapport fra Vejdirektoratet.

Flere grønne løsninger på vej
Det er NCC’s asfaltfabrik i Gl. Rand, som står for produktionen af de cirka 6.100 tons klimaasfalt. Før sommerferien producerede og udlagde NCC samme type klimavenlige asfalt på Herningmotorvejen og forsætter med de grønne løsninger til september, hvor også motorvejsstrækningen i Aalborg og en strækning på E47 ved Sakskøbing bliver belagt med klimavenlig asfalt.

”I NCC glæder vi os over at kunne bidrage til en grønnere infrastruktur, og vi ser det som en yderst positiv tendens, at de miljøvenlige løsninger for alvor er ved at slå igennem ude på vejene”, siger Bjarne Bo Lund-Jensen.

For yderligere information kontakt venligst:
Carl Johan Corneliussen, Pressechef, email: carcor@ncc.dk, telefon +45 26152127
NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

Mere info om klimavenlig asfalt

Vejdirektoratet udlægger 156 kilometer klimavenlig asfalt i år:

https://www.vejdirektoratet.dk/pressemeddelelse/vejdirektoratet-udlaegger-156-kilometer-klimavenlig-asfalt-i-ar

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere de bedste bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende virksomheder i Norden inden for byggeri, infrastruktur og ejendomsudvikling med en omsætning på rundt regnet 41 mia. kr. og 15.500 ansatte i 2019. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links