NCC lægger ny fjernvarme til Værløse

Report this content

NCC Construction skal anlægge over otte kilometer ny fjernvarmeledning fra Bagsværd til Værløse for I/S Vestforbrænding.

NCC vandt for nyligt licitationen som hovedentreprenør til 37 mio. kroner og fra denne uge og frem til oktober skal de etablere sammenlagt over seks en halv kilometer hovedledning og halvanden kilometer stikledninger.

Ordren indebærer en delvis detailprojektering af projektet, som det rådgivende ingeniørfirma NIRAS får ansvaret for. Desuden indgår Brøndum A/S som underentreprenør på rørarbejder, og Østergaard A/S står for gennempresning ved jernbanen. Flere styrede underboringer i projektet udfører NCC med eget mandskab.

”Det er en spændende opgave, og en af den slags, som NCC har stor erfaring med,” forklarer projektleder Kurt Germansen. Han har flere gange før arbejdet sammen med I/S Vestforbrænding og deres bygherrerådgiver Rambøll og fremhæver tilliden mellem bygherre og entreprenør som afgørende for et godt resultat.

”Der er mange udfordringer undervejs – både gennempresninger og boringer – så det er en stor fordel, at vi kender hinanden. Det skaber ro omkring arbejdsplanen og skulle der opstå problemer, så kan vi løse dem i fællesskab”.

NCC Construction er specialister i anlæg, udskiftning og renovering af alle former for forsyningsledninger som fx gas, vand, fjernvarme, kabel- og ledningsarbejder. Flere steder i København er NCC i gang med sådanne arbejder, herunder også forberedelse til det kommende metroarbejde.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jesper Andersen, pressekonsulent, NCC Construction A/S, telefon 41 70 44 91

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2010 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 6 mia. SEK og cirka 2 200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.

Tags:

Abonner

Dokumenter og links