NCC øger indtjening i Danmark
Af NCC AB’s regnskab for tredje kvartal fremgår det, at NCC Construction Danmark A/S nåede et driftsresultat (EBIT) på 127 millioner svenske kr. mod 74 millioner svenske kr. i samme periode sidste år. NCC Construction Danmark A/S har i regnskabsperioden øget indtjeningsgraden fra sidste år 1,8 procent til nu 3,3 procent.
Med endnu en stigning i indtjeningsgraden slår NCC Construction Danmark A/S fast, at det fortsat kan lade sig gøre at tjene penge på det vigende, danske byggemarked. Af NCC AB’s regnskab for tredje kvartal fremgår det, at NCC Construction Danmark A/S nåede et driftsresultat (EBIT) på 127 millioner svenske kr. mod 74 millioner svenske kr. i samme periode sidste år. NCC Construction Danmark A/S har i regnskabsperioden øget indtjeningsgraden fra sidste år 1,8 procent til nu 3,3 procent. I regnskabsmeddelelsen fra NCC AB, som er udsendt i dag, fremgår det, at ordreindgangen for NCC Construction Danmark i perioden januar-september faldt til 2.948 millioner svenske kr. – mod 3.913 millioner svenske kr. i samme periode sidste år. Nedgangen i omsætningen skyldes et fortsat svagt marked for kontorer og øvrige bygninger i københavnsområdet samt at også markedet i Jylland er skrumpet. Ordreindgangen indenfor boliger voksede derimod. NCC forventer, at det samlede, nordiske bygge- og anlægsmarked tidligst når bunden i 2004. Det samlede nimåneders regnskab for NCC AB kan læses på www.ncc.info. Gå til regnskabet her.