NCC opfører Coop Byens p-hus til DGNB Guld

Report this content
Læse original

NCC er gået i gang med at opføre nyt p-hus til Coop Byen. Det er det sjette i rækken af parkeringshuse, som NCC bygger med udgangspunkt i deres eget parkeringshuskoncept. P-huset adskiller sig fra de øvrige med ekstra brede ramper og målet om en DGNB-guld certificering.

Coop Byen bliver en ny bydel i Albertslund. Her udvikler PensionDanmark 350 boliger, et fælleshus, et p-hus og en bypark i dét, der bliver det første bykvarter i Coop Byen.

”I PensionDanmark ønsker vi at udvikle et attraktivt og levende bykvarter i hjertet af Albertslund. Coops medarbejdere og de kommende beboere får både p-hus og offentlig transport i gåafstand, så det bliver nemt at komme til og fra kvarteret. Vi er særligt glade for projektets bæredygtige tiltag, hvor byggematerialer fra en tidligere bygning på grunden bliver genbrugt,” siger Thomas Kjær Petersen, der er senior projektudviklingschef i PensionDanmark Ejendomme.

Dyrk motion på p-huset
Bygningen vil med sin centrale placering fungere som en slags indgang til Coop Byen og de nye boliger her, og uderummet omkring bygningen er designet til at understøtte fysiske aktiviteter; blandt andet med etableringen af en motionstrappe på facaden.

”Vores parkeringshuskoncept er grundigt gennemtænkt, og vi er meget stolte af det,” siger Jesper Gaarde, produktionsdirektør i NCC. ”Vi har udviklet et parkeringshus, som ikke bare er økonomisk konkurrencedygtigt – både i forhold til opførelse og udgifter til drift og vedligeholdelse. Vi tilbyder et basiskoncept, hvor kunden kan tilvælge en række løsninger, for eksempel alternative materialer til facaden”

P-huset er udviklet i samarbejde med Holscher Nordberg Architecture and Planning og KI Rådgivende Ingeniører.

Genbrug og klatreplanter
Der udføres en varieret og levende facade af strækmetal i aluminium, som forskellige klatreplanter vokser godt op ad, samt overskudstræ og genbrugte naturskiferplader fra den gamle Coop mandskabsbygning, der tidligere stod på grunden. De fire facader varieres, så de passer til de områder, de vender ud mod.

Det nye parkeringshus får cirka 460 p-pladser i 13 forskudte niveauer. Pladserne skal stå til rådighed for både medarbejdere i Coop samt for beboere og gæster i områdets nye boliger. På den måde udnyttes p-huset dobbelt ved at rumme medarbejdernes biler i dagtimerne og beboernes efter fyraften. P-huset får ekstra brede ramper, så trafikken op og ned i P-huset kan glide nemt. Derudover bliver P-huset som noget helt særligt certificeret til DGNB-guld.

Parkeringshuset i Coop-byen er endnu et p-hus, der opføres efter det koncept, som NCC har udviklet i samarbejde med Holscher Nordberg Architecture and Planning og KI Rådgivende Ingeniører. Det første koncept p-hus blev opført ved Herlev Sygehus i 2018.

Alle billeder er til fri redaktionel brug

For yderligere information kontakt venligst:
Carl Johan Corneliussen, Pressechef, Tlf.: 26152127, E-mail: carcor@ncc.dk

NCC’s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC’s Mediabank

Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. NCC’s aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia