NCC sælger boligprojekt til 166 millioner kroner
NCC sælger boligprojekt på 11.000 kvadratmeter på Teglholmen i København til dansk kommanditselskab. Projektet består af 122 ejerlejligheder med et samlet areal på ca.11.000 kvadratmeter. Beliggenheden er attraktiv på Teglholmen i København, et kvarter i hurtig udvikling med mange nye boliger og erhvervsbyggerier i umiddelbar nærhed til vandet Samlet salgspris inklusiv grund er 165,6 millioner kroner. Køber er K/S Teglholms Allé c/o Finansgruppen Erhverv A/S, København.. Byggeriet opføres som Comfort House, et byggekoncept udviklet af NCC, Lundgaard og Tranberg Arkitekter og det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro. Byggearbejdet begynder i april 2005 og de 122 nye lejligheder afleveres i august 2006. Salget påvirker ikke forventningerne til NCC Construction Danmark A/S’ resultat i 2004. Betalingen falder i takt med, at byggeriet opføres.