• news.cision.com/
  • NCC/
  • NCC sælger Frederiks Plads Company House II i Aarhus til PensionDanmark

NCC sælger Frederiks Plads Company House II i Aarhus til PensionDanmark

Report this content
Læse original

Salget markerer afslutningen på NCC’s udvikling og byggeri af boliger, kontorer og butikker på Frederiks Plads. PensionDanmark køber Frederiks Plads II, der omfatter ca. 15.000 kvm kontorer, af NCC for ca. 600 mio.kr.

Frederiks Plads II er tegnet af C.F. Møller Architects, og udviklet efter NCC Property Developments Company House koncept.

”Med købet af det nye Company House i Aarhus har vi sikret os en velbeliggende ejendom med stærke lejere. Konceptet med fleksible og bæredygtige kontorarealer er meget efterspurgt, og med købet ejer PensionDanmark nu i alt seks Company Houses”, siger direktør Marius Møller, PensionDanmark.

Frederiks Plads ligger imellem Midtbyen, Frederiksbjerg og Sydhavnen i Aarhus. Det er en lille ny bydel midt i byen med en kombination af boliger, kontorer og butikker samlet rundt om et lyst byrum med træer og grønne arealer.

” Vi sætter nu punktum for NCC Property Developments udvikling af Frederiks Plads, der har ændret sig fra erhvervsområde til attraktiv bydel. Vi ser det som en blåstempling af Frederiks Plads, at PensionDanmark har valgt at investere i denne sidste fase og dermed bliver ejer af den samlede kontordel af Frederiks Plads,” siger adm. direktør Ole Faurby fra NCC Property Development.

NCC har udviklet i bydelen siden 2014, og nu bliver den sidste kontordel solgt. Samlet er der på Frederiks Plads opført tre enkeltstående ejendomme med lejligheder og ca. 20.000 kvadratmeter kontorer.

Et samlet hele med høje miljøkrav

Det sidste Company House er indtil videre udlejet til Nordea og KPMG, hvis medarbejdere i Aarhus flytter ind i den nye kontorbygning til december 2021. De kan se frem til at arbejde i et topmoderne kontormiljø, som blandt andet med NCC Property Developments Company House koncept betyder et sundt indeklima, lavt energiforbrug og en række fælles faciliteter som kantine og mødecenter. Hele Frederiks Plads, hvor beboerne allerede er flyttet ind i lejlighederne, er udviklet som et samlet hele, så det passer ind i Midtbyens øvrige byliv.

Ejendommen bæredygtighedscertificeres efter det internationale DGNB-system, og målet er kategorien Guld. DGNB er en af verdens førende standarder for certificering af bygninger og byområders bæredygtighed. Det betyder, at ejendommen lever op til høje krav for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed - og lejerne kan spare penge på energiforbruget og samtidig have et godt indeklima til gavn for trivslen. Helt i tråd med PensionDanmarks og NCC’s ønske om at leve op til FN’s Verdensmål.

I ejendommens øverste etager fra 8-12 etage er der fortsat ledige lejemål, som NCC forventer at udleje over den kommende periode. De ledige lejemål er fra ca. 700-3.500 kvm. 

På salgstidspunktet er udlejningsgraden 75 procent, og NCC stiller en fem-årig lejegaranti for det resterende areal i forbindelse med salget. Transaktionen gennemføres som en selskabshandel med en underliggende ejendomsværdi på ca. DKK 600 mio. Salget vil bidrage positivt til indtjeningen i forretningsområdet NCC Property Development i fjerde kvartal 2021, men vil allerede fra første kvartal have positiv effekt på cashflow, da der er tale om en transaktion med forward-funding.

For yderligere information kontakt venligst: 

Pressechef Carl Johan Corneliussen, NCC, tlf: 26152127, E-mail: carcor@ncc.dk

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 20199238

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

Om NCC.

NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter udvikling af erhvervsbyggeri, bygge- og infrastrukturprojekter, samt asfalt og råstofudvinding. I 2019 havde NCC en omsætning på ca. 42 mia. DKK og 15.500 ansatte. NCC’s aktier er noteret på NASDAQ i Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links