NCC sætter ekstra fokus på sikkerhed og sundhed
Beredskabsøvelser, foredrag om psykisk arbejdsmiljø og en NCC-sikkerhedskonkurrence, der fremmer innovative løsninger til bedre sundhed og sikkerhed i NCC. Det er fokus, når NCC for tredje år i træk holder Sundheds – og sikkerhedsuge.
I løbet af den kommende uge vil alle medarbejdere på NCC´s over 3.000 forskellige bygge - og anlægsprojekter afsætte tid til forskellige øvelser, foredrag, redningstræning samt sundhed og sikkerhed. På kontorer rundt om i Norden er fokus primært på det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø med aktiviteter lige fra workshops om balance mellem arbejde og fritid til yoga, gåture og løbetræning. Også det psykiske arbejdsmiljø er på dagsordenen. Her er der et særligt fokus på at skabe en konstruktiv dialog om, hvordan vi behandler hinanden med respekt.
På én byggeplads har man for nyligt fejret 1.300 dage uden ulykker. Det er lykkedes fordi, man har fokus på sikkerheden - hver dag. Så sikkerheden så at sige er planlagt og sat i system ved hjælp af møder fra morgenstunden, hvor arbejdet planlægges.
- Vi har konstant høj fokus på sikkerhed, men i denne uge træner vi opmærksomheden, så det er helt naturligt at tænke i bedre sundhed og konstant sikkerhed. Det skal ligge i rygraden – ligesom at køre bil, siger Palle Bjerre Rasmussen, direktør i NCC Danmark.
For tredje år i træk organiserer NCC også en sikkerhedskonkurrence, hvor alle NCC-medarbejdere kan komme med forslag, der kan forhindre ulykker og/eller øge sikkerheden på vores arbejdspladser.
- Denne sikkerhedskonkurrence handler om at skabe innovative løsninger til vores projekter, der fremmer sundhed og sikkerhed. Siden vi begyndte med dette initiativ, har vi udviklet flere gode løsninger, som både forbedrer sikkerheden og samtidig skaber bedre betingelser for mere effektive og rentable projekter, "siger Tomas Carlsson, administrerende direktør for NCC.
Konkurrencen bliver gennemført i samarbejde med koncernens forsikringsselskab, NCC Forsikring AB, og er med til at øge bevidstheden blandt alle medarbejdere om, at store og små tiltag, der reducerer risikoen for ulykker, også kan medvirke til øget effektivitet og rentabilitet.
Bidrag kan både omhandle allerede eksisterende sikkerhedstiltag, der kan forbedres og ideer, der ikke tidligere er blevet brugt, og som en medarbejder vil prøve. NCC uddeler hvert år en guld-, sølv- og bronzemedalje til de bedste ideer, samt 500.000 SEK til deling, så ideerne kan implementeres.
I 2017 gik bronzemedaljen til specialfremstillede betonklodser til byggepladshegn.
Et af problemerne med byggepladshegn er, at de vælter i kraftig blæst, eller at nogen flytter dem, så der opstår personskader. Det problem løste disse specielle betonklodser, og de første af dem bliver nu brugt ved et NCC-projekt i Bergen.
For yderligere information, kontakt venligst:
Palle Bjerre Rasmussen, direktør i NCC, tlf.: 45 24 88 77 92
NCC´s pressetelefon: 41 70 49 09.
OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,5 mia. kr. og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry, NCC Infrastructure.