NCC skal opføre markant byggeri på Aarhus Ø til 977 mio. kr.

Report this content
Læse original

Byggeriet Nicolinehus skal binde by og havn sammen på Aarhus Ø med en levende bebyggelse, der vil indeholde både boliger, markedshal, butikker, fitness, kontorer og restauranter. Bygherren Bricks A/S har valgt NCC som totalentreprenør på byggeriet, der er på samlet 40.000 kvadratmeter.

  

Aarhus Ø er en bydel i kraftig udvikling. Nicolinehus får en unik placering i bydelen, midt mellem den gamle midtby og havneområdet med nærhed til hav, strand og skov. Nicolinehus bliver også et spektakulært byggeri bestående af to tætliggende, trekantede karréer med store, forskudte terrasser op til 17 etager og med kajkant til begge sider. Byggeriet er designet med gode udsyn, sollys og gennemlyste lejligheder/kontorer.

Projektet indeholder 181 ejerlejligheder, 60 lejeboliger samt 6.000 m2 kontor.

Derudover opføres en markedshal med et stort atrium, hvor cafeer og stande vil sælge mad og drikke, en større Føtex butik og andre småbutikker i stueplan. Der vil ligeledes være restauranter samt et område med pool og sauna. I kælderen bliver der plads til et fitnesscenter og ca. 450 parkeringspladser i to etager.

”Vi er utrolig glade for at skulle opføre Nicolinehus. Byggeriet bliver en perle på Aarhus Ø med arkitektur af høj kvalitet. Som entreprenør sætter vi en ære i at være med til at præge udviklingen i Aarhus og stå for nogle af byens markante byggerier,” siger direktør Mogens Nielsen, NCC Byggeri Vest.

I forvejen har NCC opført Isbjerget, Dokk1 og Havneholmen på Aarhus Ø. Hercules Fundering, der er en del af NCC, er allerede i gang med at skabe den totale byggegrube for Nicolinehus. Det omfatter bla. 8700 kvm spuns og 700 stk. borede jordankre. Opgaven afsluttes i august, hvorefter byggeriet kan gå i gang.

Nicolinehus skal gøre byen smukkere

Nicolinehus er tegnet af Aart Architects, der har hentet inspiration i midtbyens gamle karreér med sine karakteristiske og robuste røde teglsten. Mellem de to trekantede bygninger bliver der plads til en fælles gårdhave, nord for byggeriet opføres en offentlig aktivitetsplads og både terræn og terrasser beplantes. Bygherren Bricks lægger vægt på at skabe kvalitetsbyggeri i en kombination af god arkitektur og godt design, der sikrer god byudvikling med fokus på liv og trivsel.

”Dette byggeri er enestående for Aarhus Ø. Det udmærker sig både ved dets placering, arkitektur og den høje kvalitet både i materialer og ikke mindst i forhold til de mange forskellige funktioner og anvendelsesmuligheder, som vil skabe liv og aktivitet. Det

forpligter at opføre et byggeri på denne unikke placering og med resultatet af Nicolinehus og vores aftale med NCC indfrier vi dette. Vi er stolte af Nicolinehus og glæder os til at se det endelige resultat i 2022, det vil bidrage til at gøre Aarhus smukkere og mere interessant,” siger direktør Philip Foss, Bricks.

Byggeriet kommer til at ligge i området mellem Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard, tæt på Havnebadet og Aarhus Lystbådehavn. Rådgivende ingeniør på projektet er Rambøll, mens Schønherr er landskabsarkitekt. Byggeriet går i gang efter sommer og det forventes at stå færdigt i 2022.

For yderligere information kontakt venligst:

Kommunikationschef Ghita Borring, NCC Danmark, 93 88 18 19 ghilau@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere de bedste bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende virksomheder i Norden inden for byggeri, infrastruktur og ejendomsudvikling med en omsætning på rundt regnet 41 mia. kr. og 16.500 ansatte i 2018. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links