NCC støtter gratis lektiehjælp i matematik

Report this content
Læse original

NCC er ny hovedsponsor for den frivillige organisation Matematikcenter, der driver lektiecaféer i hele landet. Med sponsoratet kan Matematikcenter nu udvide tilbuddet om gratis lektiehjælp i matematik til elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne over hele landet.

”Samarbejdet med NCC har stor betydning for Matematikcenters udvikling over de næste år, og ikke mindst for de børn og unge der får en hjælpende hånd”, fortæller Bolette Møller Jensen, frivilligkoordinator i Matematikcenter.

”I Matematikcenter arbejder vi for at skabe begejstring og bedre forståelse for matematik og naturvidenskab blandt børn og unge. Med det nye samarbejde kan vi bl.a. vise potentialet i en erhvervsrettet eller teknisk uddannelse, som kan føre til job f.eks. i NCC.”


Mangel på ingeniører i fremtiden

Danmark vil i 2025 mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det viser en prognose fra Engineer the Future, Danmarks nye teknologiske alliance, som vil bane vejen for flere ingeniører og teknologieksperter. En af årsagerne er, at for mange mangler interesse for og lyst til matematik og andre naturfag. Og udsigten til mangel på arbejdskraft er også en af grundende til, at NCC har valgt at indgå et samarbejde med Matematikcenter.

”Matematisk forståelse spiller en rolle i mange fag, også i bygge- og anlægsbranchen. Arbejdet med matematiske beregninger og formler danner grundlag for alle vores byggerier og er et vigtig værktøj, hvad enten du er håndværker eller ingeniør. NCC har et stort behov for at rekruttere ingeniører, derfor vil det også gavne os, at børn og unge bliver endnu bedre til matematik”, siger HR udviklingsdirektør, Louise Sjøntoft, NCC Construction Danmark.


Lysten til matematik og naturfag skal genfindes

I Matematikcenter er det studerende eller folk med job inden for de naturvidenskabelige og tekniske fagområder, som frivilligt hjælper børn og unge med matematik.

”Vores prioritet er først og fremmest at hjælpe børn og unge med deres lektier og afleveringer uden for undervisningen. Vi oplever også, at de frivilliges begejstring for matematik smitter af på eleverne”, fortæller Bolette Møller Jensen.

Samarbejdet mellem NCC og Matematikcenter er treårigt og omfatter ligeledes Matematikcenters søsterorganisationer i Sverige (Mattecentrum) og i Norge (Mattesenter).

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 45,5 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2014. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2014 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,2 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.

Tags:

NCC

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links