NCC styrker Jakobsen & Blindkilde

Report this content
Læse original

Jakobsen & Blindkildes forretning for tekniske anlæg, egenproduktion og naturgenopretning lægges sammen med NCC’s Civil forretning i Vestdanmark med Jakobsen & Blindkilde som fortsættende navn. Byggeaktiviteterne i firmaet lægges ind under NCC Byggeri Vest.

Entreprenørfirmaet Jakobsen & Blindkilde (J&B), der blev opkøbt af NCC i 2018, bliver styrket gennem en fokusering af forretningsområderne. Virksomheden, der har hjemme i Aulum ved Herning, er kendt for sin ekspertise inden for tekniske anlæg og naturgenopretning samt en stærk position inden for nybyggeri i Midt- og Vestjylland.

NCC har valgt at lægge J&B’s byggeaktiviteter sammen med NCC Byggeri Vest for at styrke den samlede position på nybyggeri i Midt- og Vestjylland. Samtidig lægges J&B’s aktiviteter inden for tekniske anlæg og naturgenopretning ind under NCC’s anlægsenhed.

”Vi har analyseret vores kompetencer og set i sammenhæng med NCC’s ambitioner i Vestdanmark giver det bedst mening, at vi faktisk styrker brandet Jakobsen & Blindkilde gennem en sammenlægning,” siger Flemming Carlsen, direktør for NCC’s anlægsenhed.

Med fokuseringen giver det også god mening, at nybygdelen af Jakobsen & Blindkilde lægges ind under NCC Byggeri Vest.

”Vi vil gerne styrke NCC i Midt-, Syd- og Vestjylland, hvor Jakobsen & Blindkilde har godt fat, og med vores større kraft kan vi sammen helt sikkert ekspandere i området,” siger Mogens Nielsen, direktør i NCC Byggeri Vest.

Civil Vest får hovedkontor i J&B’s faciliteter i Aulum, og Tonny Sørensen, der leder anlægsenheden i Vest, får base her.  Alle medarbejdere i Jakobsen & Blindkilde fortsætter i en af de to NCC-enheder.

Af større projekter Jakobsen & Blindkilde arbejder med lige nu kan nævnes udvidelsen af Thyhallen, Storkeengen i Randers og Assens’ nye topmoderne rensningsanlæg.

For yderligere information kontakt venligst:
Anita Søe Beilin, Kommunikationspartner, Tlf.: 42640770, E-mail: anitbe@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC’s Mediabank

Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter udvikling af erhvervsejendomme, bygge- og infrastrukturprojekter, samt asfalt og råstofudvinding. I 2021 havde NCC en omsætning på ca. 53 milliarder SEK og 13.000 ansatte. NCC’s aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia