• news.cision.com/
  • NCC/
  • NCC udlejer bæredygtige kontorer i Portland Towers til Den Tyske Ambassade

NCC udlejer bæredygtige kontorer i Portland Towers til Den Tyske Ambassade

Report this content
Læse original

NCC har udlejet 1.600 kvm kontor i Portland Towers til Den Tyske Ambassade. Dermed skifter den tyske repræsentation adresse efter mere end 60 år på Østerbro. Samtidig er de markante siloer i det nye Nordhavn godt og vel færdigudlejet.

Den Tyske Ambassade – der også tæller konsulatafdelingen - skal efter planen være klar til at modtage ansatte og brugere på den nye adresse fra udgangen af 2017.

”Selvfølgelig er det ikke nemt at sige farvel til Stockholmsgade efter alle de år.

Men vi ser meget frem til en frisk start i en topmoderne kontorbygning, hvor vi forventer betydelige forbedringer for både vores medarbejdere og ambassadens gæster.

Det glæder os utrolig meget, at vi bliver en del af det ambitiøse og fremadskuende byudviklingsprojekt i Nordhavn, hvor Portland Towers allerede nu er et af de arkitektoniske ”vartegn!”, forlød det fra viceambassadør Anke Meyer.

Når Den Tyske Ambassade flytter ind i de nye omgivelser med godt 30 medarbejdere, kommer de til at dele adresse med Dansk Standard, PA Consulting og FIH Partners og advokatfirmaet Brockstedt-Kaalund.

Den Tyske Ambassade flytter fra historiske kontorer af ældre dato på Stockholmsgade på Østerbro, og kan med flytningen til de topmoderne faciliteter i Portland Towers blandt andet nyde godt at de fordele, et miljøcertificeret kontorhus fører med sig. Nicolai V. Nielsen, kundechef i NCC Property Development, uddyber:

”Vi er stolte af udlejningen til Den Tyske Ambassade, og tolker det som en anerkendelse af husets kvaliteter. Det ligger helt i tråd med udlejningen til de øvrige højt profilerede og markante lejere i huset. Samtidig er vi helt overbevist om, at ambassaden vil høste gevinsterne i forhold til trivsel, sundhed og produktivitet, når de flytter i et nyt og certificeret byggeri, hvor indeklimaet er i top.”

Udlejningen til Den Tyske Ambassade er gennemført med bistand fra lejerådgiveren RED Property Advisors.

Fakta om Portland Towers:

  • NCC Property Development står bag byggeriet, der har ATP Ejendomme, PFA Pension og PensionDanmark som investorer
  • Siloerne ligger på sandkajen, der blev etableret i 1950erne og 60erne, og var en del af Københavns Frihavn
  • De er opført af Aalborg Portland i 1979 til at opbevare cement, der kunne losses og læsses direkte fra skibe ved kajkanten
  • Kontorerne er monteret uden på siloerne og ”svæver” 24 meter over terræn
  • I alt er der etableret syv etager
  • De rummer 11.000 kvadratmeter kontorlokaler og 3.000 kvadratmeter sekundære arealer.
  • Øverst er der fælles kantine og udendørs panorama-terrasse til husets lejere
  • Portland Towers er med sine 59 meter det højeste byggeri i Nordhavnen
  • Byggeriet opfylder miljøstandard BREEAM ”Very Good”
  • Projektet er tegnet af DesignGroup Architects
  • Kvarteret er Københavns nye, bæredygtige bydel med plads til 350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv, som kan huse 3500 beboere og 6000-7000 arbejdspladser

For yderligere information kontakt venligst:

Nicolai V. Nielsen, kundechef, NCC Property Development, telefon 45 4170 4470

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 49,8 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2015. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2015 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,9 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsselskaber i Nordeuropa. Med Norden som vores hjemmemarked og med fokus på bæredygtige løsninger er vi til stede i hele værdikæden: Vi udvikler og bygger bæredygtige boliger og erhvervsejendomme, vi udfører anlægsarbejde, opfører industrielt byggeri og offentligt byggeri samt anlægger veje og anden infrastruktur. Udviklingen af erhvervsejendomme sker i tæt samarbejde med vores kunder. Sammen skaber vi inspirerende, bæredygtige og skræddersyede arbejdsmiljøer, som understøtter og styrker vores kunders forretning. Til vores investorer kan vi tilbyde langsigtede, bæredygtige investeringer med et sikkert og stabilt afkast over tid.
Tweet dette