Nyt helhedskoncept åbner i Skive Sundhedshus

Report this content

Efter ca. et års renovering og ombygning af Regionshospitalet Skive, åbner det nye Skive Sundhedshus tirsdag den 4 oktober. Her samles kommunale og regionale tilbud, psykiatrien og de praktiserende læger nu under samme tag.

Som totalentreprenør på renoveringsopgaven af de ca. 7.000 m2startede NCC Construction helt tilbage i august 2010 med de første af en lang række brugermøder. Det nye Skive Sundhedshus samler nemlig kommunale sundhedstilbud med regionens hospitalsfunktioner og regionspsykiatrien. Derudover flytter fire praktiserende læger ind i bygningen.

”Brugerinddragelse har været absolut afgørende for, at vi har kunnet skabe et hus, der fungerer optimalt for alle, og som netop lægger op til en flydende overgang for patienterne mellem de mange forskellige sundhedstilbud i Sundhedshuset,” fortæller Jan Toft, senior projektchef i NCC Construction.

I oktober gik selve renoveringen af de ni etager i gang, samtidig med at brugermøderne fortsatte helt frem til marts 2011. Man er nu igennem de første 15 af i alt 19 delafleveringer. Derfor indvies Skive Sundhedshus officielt tirsdag den 4. oktober, selv om de sidste opgaver først afsluttes til november og NCC forventer at lukke byggepladsen helt ned til december.

Hospitalssektoren er et prioriteret forretningsområde for NCC Construction, der har stor erfaring inden for både nybyg og renovering. I øjeblikket er NCC fx også i gang med en renoveringsopgave i hovedentreprise på Glostrup Hospital, som bl.a. omfatter udskiftning af vinduer, udskiftning af alle tekniske installationer og opbygning af nye, moderne operationsstuer, og på Gentofte Hospital foretager NCC renovering af den 12.000 m2 store, historiske Patientbygning nr. 1.

Under arbejdet med Skive Sundhedshus har Aarhus Arkitekterne stået for arkitektur, mens ingeniørfirmaet Bascon har stået for installation og konstruktion. Totalentreprisen er på ca. 48 millioner kroner.

Se i øvrigt mange flere fakta om Skive Sundhedshus i den vedhæftede pressemeddelelse fra Regionshuset i Viborg samt den vedhæftede invitation til åbningen den 4. oktober.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jesper Andersen, pressekonsulent, NCC Construction A/S, telefon 41 70 44 91

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2010 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 6 mia. SEK og cirka 2 200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.

Tags: