Partnering bag nye redaktionslokaler i Politikens Hus

Report this content

NCC ombygger avispakkeriet i Politikens Hus på Rådhuspladsen til et åbent redaktionsmiljø. Forvandlingen sker i et tæt partneringsamarbejde, som allerede har vist sig værdifuldt for opgaven.

Den gamle trykpresse i Politikens Hus er blevet taget ud af produktion, og Ekstra Bladet og Politiken trykkes nu på et moderne trykkeri i Avedøre Holme. - Trykmaskinen var simpelthen blevet for gammel, og dermed var der heller ikke længere brug for avispakkeriet på førstesalen, som ligger tæt op af vores eksisterende redaktionssekretariat. Her får vi nu muligheden for at samle de redigerende og de skrivende journalister i et fælles avisværksted. Hidtil har vi været spredt over fire etager, forklarer chefredaktør Bo Maltesen, Politiken. NCC har i et partneringsamarbejde med ingeniørfirmaet Birch & Krogboe A/S og Claus Bjarrum Arkitekter fået til opgave at skabe de fysiske rammer for den moderne avisredaktion i pakkeriet, der ligesom resten af bygningen stammer fra 1800-tallet. - Ombygningen er forholdsvis ukompliceret, men vi skal tage højde for, at gulve og vægge i den gamle bygning er skæve og fulde af installationer, som ikke optræder på tegningerne. Det giver især udfordringer for ventilationsfolkene og elektrikerne. Her har partneringsamarbejdet allerede vist sig at være værdifuldt. I fællesskab finder vi hurtigt løsninger, så arbejdet kan gå videre, siger projektchef Jes Hansen, NCC. Partnering er en struktureret samarbejdsform, hvor kunde, rådgivere, arkitekt og entreprenør i fællesskab løser byggeopgaven. Partnering er baseret på et tillidsfuldt samarbejde, hvor alle spiller med åbne kort, og hvor alles fagkundskaber supplerer hinanden gennem hele byggeprocessen. Det 1.000 kvadratmeter store avispakkeri giver plads til et åbent kontorlandskab, samt nogle mindre kontorer og møderum, hvor der skal arbejde i alt cirka 90 journalister, redaktører og redaktionssekretærer, - Ved fysisk at samle redaktionen i et åbent storkontor får vi mulighed for at indføre et tættere samarbejde mellem journalisterne i de forskellige redaktioner og de folk, som redigerer avisens sider og internetavisen. Dét skal vi selvfølgelig i sidste ende bruge til at skabe kvalitet i avisen, siger Bo Maltesen. Ombygning af det gamle pakkeri er første led i en større rotationsplan, som skal udnytte den ledige plads efter udflytningen af trykkeriet. Fakta om ombygningen af Politikens Hus: Adresse: Rådhuspladsen 37, København Bygherre: JP/Politikens Hus A/S Hovedentreprenør: NCC Construction Danmark A/S Arkitekt: Claus Bjarrum Arkitekter A/S Ingeniør: Birch & Krogboe A/S Samlet byggeri: 1.000 kvadratmeter Byggeperiode: Maj 2005 til August 2005 Yderligere oplysninger: Projektchef Jes Hansen, tlf. 20 28 82 62, pressekoordinator Niels Møller, tlf. 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S. Chefredaktør Bo Maltesen, tlf. 33 11 85 11, Politiken. Administrationschef Lasse Stålung, tlf. 33 11 85 11, JP/Politikens Hus Arkitekt Troels Bloksgaard, tlf. 70 21 04 14, Claus Bjarrum Arkitekter A/S

Abonner

Multimedia

Multimedia