Premiere på andelsbyggeri i Trekroner
Drømmer du om at nyde morgenkaffen i stilhed på din skønne store terrasse eller altan? Eller drømmer du om frihed til at "tegne" boligen lige efter dit hoved - f.eks. med mulighed for ekstra værelser eller måske flytte rundt på elementer? Så kan drømmen gå i opfyldelse midt i Trekroners natur Kirsebærparken andelsboliger, som NCC kalder det nye boligbyggeri i Trekroner, omfatter 24 nye andelsboliger, som er anden etape af i alt 4 etaper, i den nye parkby Trekroner. Andelsboligerne udbydes i 4 forskellige størrelser: 74, 81, 97 og 105 m², og priserne starter ved 320.000,-. Arkitektonisk vil bebyggelsen være en videreførelse af 1. etapes linier - men en kombination mellem sten og træ i et moderne udtryk. Boligerne bygges i 4 punkthuse, der hver bygges i tre etager med elevator. Til bebyggelsen hører ét kælderrum med ét privat rum pr. bolig. Mellem de 4 punkthuse føres grønne parkalléer med græs og træer ud til allerede eksisterende natur. Integreret med naturenBebyggelsens placering midt i naturen og alligevel med kun 30 kilometer til storbyen København - og bare få minutters kørsel til Roskildes hyggelige købstadsmiljø - gør allerede nu området til et attraktivt sted at bo. Udformningen af Kirsebærparken er et enestående eksempel på, hvordan moderne boliger kan integreres i det omkringliggende landskab, så huse og natur flettes sammen i en gennemtænkt helhed. NCC skaber en unik bydel, idet man sjældent ser nye attraktive boliger så tæt på byen, men som i sig selv udgør en ugeneret, selvstændig landsby med et vildt englandskab lige uden for døren. Med egen skole - Trekroner Skolen, vuggestuer og børnehaver er Trekroner sikret fuldendte faciliteter til børnefamilier, men også infrastruktur, universitet og områdets øvrige faciliteter som f.eks. Veddelev Strand gør Trekroner til stedet, hvor ting sker og livet leves. Kirsebærparken andelsboliger med de 24 boliger forventes at være klar til indflytning ultimo 2004. Parkbyen - KirsebærparkenKirsebærparken med i alt 104 boliger er placeret i et kuperet terræn, der strækker sig ned mod Trekroner Sø med større træ- og buskområde. Længehusene fra 1. etape står i dag næsten færdigopført - og idéen med at føre boligerne "ind i naturen" ses her tydeligt - med huse formet efter grunden og med grønne kiler mellem husene. Et nyplantet skovbælte omkring hele Kirsebærhaven vil med årene samle bebyggelsen til en fuldstændig helhed. Indadtil har Kirsebærhaven store fælles lege- og opholdsområder, hvor bådebørn og voksne kan mødes til udendørs fællesskab. Byggeriets arkitektur er udformet af arkitektfirmaet Witraz. PremiereSøndag den 24. august 2003 er der premiere, og NCC holder åbent hus kl. 13.30-15.30 på Joensuuvej ved Nordens Parkvej.