Rejsegilde på sundhedsfagligt uddannelseshus

Report this content

Fire sundhedsuddannelser flytter sammen i Center for Videregående Sundhedsuddannelser - Fyn (CVSU - Fyn) i Odense. 19. maj fejres rejsegilde på centrets nyopførte undervisningsbygning.

CVSU - Fyns fysiske rammer er ved at tage form på Blangstedgårdsvej i Odense. Torsdag den 19. maj klokken 14 er der rejsegilde på centrets nye undervisningsbygning. Dermed kommer CVSU - Fyns ambition om at samle de odenseanske sundhedsuddannelser under ét tag et stort skridt nærmere. Ved rejsegildet deltager blandt andre direktør Erik Knudsen og bestyrelsesformand Jan Boye fra CVSU - Fyn samt regionschef Henrik Bloch fra NCC. NCC opfører nybygningen på 4.500 kvadratmeter, der kommer til at huse specialindrettede undervisningslokaler og et moderne auditorium, som bliver det nye centers vartegn mod øst. Centrets fysiske rammer kommer derudover til at bestå af Fyens Stiftstidendes tidligere bygninger, som NCC bygger om og indretter til undervisningsbrug. NCC har opført råhuset i betonelementer og er nu gået i gang med skalmuren som udføres i gule teglsten, der spiller godt sammen med de eksisterende bygningers gule pudsede mure. Auditoriet beklædes udvendigt med matte galvaniserede stålplader. - De eksisterende bygninger respekteres og bearbejdes sammen med tilbygningen til et stort sammenhængende landskab af undervisningstilbud. Den nye bygning placeres i forlængelse af den eksisterende bygningsstruktur som et klart æstetisk pejlemærke for CVSU - Fyn, siger arkitekt Mette Stavad, Pluskontoret A/S arkitekter. Den nye nybygning er færdig til november, mens ombygningsarbejdet først starter til august, når Fyens Stiftstidende er flyttet ind i sit nye mediehus, som NCC opfører i centrum af Odense. Hele centret på i alt 12.000 kvadratmeter er klar til indflytning til februar 2006. Til den tid skal bygningerne huse medarbejdere og studerende fra de fire videregående uddannelser, der alle har mennesket og sundhed i fokus: Sygeplejerske, radiograf, ergoterapeut og fysioterapeut. Der bliver indrettet specialudstyrede faglokaler - blandt andet en fuldt udstyret hospitalsstue og en fungerende røntgenklinik - til undervisningen. Alle generelle undervisningsrum placeres i stueplan med direkte kontakt til åbne gruppenicher og forbindelsesgange, torve- og udearealer. På første sal etableres arealer til personale, kontorer og fællesadministration. NCC har vundet entreprisen på 51 millioner kroner i tæt samarbejde med Pluskontoret A/S arkitekter, Weber & Nilsson Arkitektfirma K/S samt ingeniørfirmaet Birch & Krogboe i en konkurrence udskrevet af CVSU - Fyn. Indbydelse: Redaktionen indbydes til at deltage i rejsegildet for CVSU - Fyns nye bygning torsdag den 19. maj klokken 14 på Blangstedgårdsvej 4 - 6. Fakta om Center for Videregående Sundhedsuddannelser: Beliggenhed: Blangstedgårdsvej 4-6, 5220 Odense SØ Bygherre: CVSU - Fyn, Center for Videregående Sundhedsuddannelser - Fyn Totalentreprenør: NCC Construction Danmark A/S Kontraktsum: 51 mio. kr. Arkitekter: Pluskontoret A/S arkitekter samt Weber & Nilsson Arkitektfirma K/S Ingeniør: Birch & Krogboe Samlet byggeri: 12.000 kvadratmeter Heraf Nybyggeri: 4.500 kvadratmeter Byggeperiode: Januar 2005 - 31. januar 2006 Yderligere oplysninger: Regionschef Henrik Bloch, tlf. 63 13 57 15, pressekoordinator Niels Møller, tlf. 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S. Direktør Erik Knudsen, tlf. 63 10 25 01, CVSU - Fyn. Arkitekt Mette Stavad, tlf. 89 31 81 04, Pluskontoret A/S arkitekter.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links