• news.cision.com/
  • NCC/
  • Stolthed i NCC over at have bygget pandaernes hjem i Københavns ZOO

Stolthed i NCC over at have bygget pandaernes hjem i Københavns ZOO

Report this content
Læse original

Det er med stolthed, at NCC’s projekthold afleverer det byggeri, som fra om få dage vil danne rammen om to kinesiske pandaers liv i Danmark

Der er blevet arbejde på højtryk op til afleveringen af pandahuset i ZOO, for nu er der kun få dage til, at de sort/hvide bjørne lander.

Opgaven med at bygge deres nye hjem har været speciel på mange måder. Ikke mindst fordi bygningen er noget helt særligt, tegnet af BIG og inspireret af det kinesiske yin/yang-tegn. Det betyder, at der praktisk talt ikke er lige linjer i bygningen, og alt det komplekse betonarbejde er blevet støbt på stedet. Dele af væggene er støbt med brug af bambusstokke, så der er tydeligt aftryk af bambus i strukturen.

”Det har været helt tydeligt blandt vores folk på pladsen, at det giver ekstra motivation, når opgaven både er usædvanlig og udfordrende,” fortæller projektleder Ib Morgenstjerne fra NCC. ”Vi har fået brug for alle evner og erfaringer for at bringe tegningerne til live, og det har været spændende at være med til.”

Det er ikke kun bygningen, der er speciel. Det har også været med til at skabe en særlig stemning på byggepladsen, at arbejdet er foregået med et baggrundstæppe af dyrelyde; både elefanter, gibbonaber og papegøjer har snakket med på byggemøderne, ligesom pingvinerne, der er blandt de nærmeste naboer, har fulgt interesseret med i, hvad kranerne har løftet ind på pladsen.

Med pandaernes ankomst får huset liv

” Sammen med NCC er vi nået i mål med et fabelagtigt Pandaanlæg, der sætter helt nye standarder for dyrevelfærd og gæsteoplevelser. Og der er vel at mærke tale om et komplekst byggeri, der i byggefasen gnidningsløst skulle integreres i ZOOs drift, hvor både dyr og daglige gæster skulle beskyttes mod unødige gener og støj. Det er langt hen ad vejen lykkedes, og det er fantastisk at kunne tilføje: til tiden. Så nu er vi klar til at tage imod vores længe ventede nye beboere: Hunpandaen Mao Sun og hanpandaen Xing Er,” siger Jørgen Nielsen, administrerende direktør Zoologisk Have København.

Arbejdet har stået på siden januar 2018, og selv om det i sig selv har været en sjov og udfordrende byggeplads, så er det først, når pandaerne flytter ind, at huset får liv.

”Vi har hele tiden haft pandaerne i tankerne, når vi har arbejdet på deres kommende hjem, så for os bliver det også en stor dag, når de flytter ind,” siger Ib Morgenstjerne. ”Alle os, der har arbejdet på byggeriet, glæder os til at komme tilbage os se, hvordan pandaerne har fundet sig til rette, og det er da med stor stolthed, vi kan komme her med vores familier og pege og sige: ”Det har NCC bygget” for det er et helt særligt projekt.”

For yderligere information kontakt venligst:


Anita Beilin, kommunikationspartner, NCC Building Danmark, tlf: +45 42 64 07 70, e-mail: anitbe@ncc.dk

NCC´s pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC:s Mediabank

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere de bedste bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende virksomheder i Norden inden for byggeri, infrastruktur og ejendomsudvikling med en omsætning på rundt regnet 41 mia. kr. og 16.500 ansatte i 2018. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links