DS Energy vælger Netmore som LoRaWAN netværks-partner i Danmark

Report this content

DS Energy, der leverer systemer og løsninger til energiledelse, vælger netværksløsning fra den svenske operatør, Netmore, til at håndtere sine mere end 10.000 målere og 18.000 målepunkter. DS Energy har været en af pionererne indenfor Energy Management Systems i Danmark. De har i dag en solid markedsposition i et vækstmarked indenfor systemer til energiledelse til industri og ejendomsdrift. Samtlige målere og sensorer fra DS Energy bliver i dette kvartal migreret til Netmores platform.

Samarbejdet er startskuddet på Netmores satsning i Danmark

Netmore og DS Energy indleder i dette forår et samarbejde, hvor Netmore overtager driften af DS Energy’s mange målere. Netmores rolle som operatør af LoRaWan netværket er at sikre en stabil drift af den kommunikation, der foregår trådløst mellem DS Energy’s løsning og de målere og sensorer, der er sat op hos kunderne. Ydermere, får DS Energy som partner adgang til Netmores netværk på andre markeder og lokationer og kan således ekspandere deres aktiviteter dér.

DS Energy har valgt at samarbejde med Netmore for at styrke kerneforretningen i markedet og lettere levere driftssikre data til energiledelse for både eksisterende og fremtidige kunder – dette gælder både i relation til løsningens funktioner og netværkets udbredelse.

Jarl Gorridsen, Direktør og partner i DS Energy er specifik i sin udtalelse om beslutningen: ”Med løsningen fra Netmore får vi kontinuert overvågning af hele vores netværk og kan være på forkant med alle driftsmæssige forstyrrelse, før de giver udfordringer. Det er en stor styrke. Derudover får vi et detaljeret billede af, hvor der er netværk tilgængeligt for vores marked og kunder. Det er en stor fordel i dialogen med kunderne. Endelig har løsningen en god brugeroplevelse og mange nyttige funktioner, som forbedrer vores interne processer – det viser os, at Netmore ved, hvad de har med at gøre.”

DS Energy – en etableret spiller indenfor Energy Management til industri og ejendomsdrift

DS Energy er en veletableret leverandør af løsninger indenfor IoT med speciale i monitorering og optimering af energiforbrug til både industri og ejendomme, hvor de leverer nøglefærdige løsninger med målere, netværk og software til kunderne. Løsningerne, som kommunikerer via LoRa netværk, er implementeret hos flere større danske virksomheder, hvor de gennem energieffektivisering bidrager til både lavere omkostninger, lavere forbrug og lavere CO2 aftryk – især indenfor forbruget af el, vand, varme og gas.

Handlen med DS Energy betyder, at vores investering på det danske marked begynder med et stærkt momentum, der betyder både sensorvækst og omsætning, der bidrager til øget månedlig omsætning. I DS Energy får vi også en partner med anerkendt ekspertise og gennemprøvede løsninger inden for ’energistyring’, som er et område, hvor vi ser øget efterspørgsel på flere af de geografiske markeder, hvor vi tilbyder dækning. Vi ser frem til at levere pålidelige tilslutningsmuligheder og hjælpe med at give DS Energy en større rækkevidde til sit tilbud”, siger Andreas Stenhager, CCO, Netmore

Samarbejdet medfører vækst i abonnementer for Netmore, når ca. titusinde målere kobles på løsningen

Netmore kommer til at øge antallet af målere i vores IoT-løsning med ca. 10.000 stk med det samme, når løsningen implementeres i dette kvartal. Det betyder en øget omsætning på virksomhedens LoRa netværk, der forventes at stige yderligere med DS Energy som kunde og partner. Planen for 2022 er at øge antallet af målere med yderligere 6.000 stk.

Netmores ydelser indenfor LoRaWan netværk

Netmore arbejder bredt med connectivity indenfor IoT, og kan tilbyde netværk og tilgængelighed i selv meget store IoT projekter. Rygraden i virksomheden er et meget stærkt og veludviklet netværk og management værktøj indenfor LoRa teknologien. Netmore kort:

  • LoRa netværk med stor dækning i flere lande
  • Dækningsgaranti i områder, der i dag er uden dækning
  • Mulighed for at teste Netmores LoRa netværk og løsning uden omkostninger
  • Mulighed for fuld monitorering og kontrol over alle enheder i netværket og adgang til et sikkert og velfungere to-vejs API
  • Mulighed for fuld finansiering af sensorer samt netværk i større IoT projekter
  • En meget enkel og let proces, når der skal tilsluttes nye målere og sensorer i løsningen

Kontakt:

Andreas Stenhager, CCO, Netmore Group

Tel: +46 700 80 88 25

E-mail: andreas.stenhager@netmoregroup.com

Jarl Gorridsen, Partner og Direktør, DS Energy

Tel: +45 53 61 46 61

E-mail: jg@dsenergy.dk

---

Netmore Group är en ledande IoT-operatör. Vi kopplar upp fastigheter, erbjuder privata och öppna 5G-nätverk, och möjliggör för storskalig IoT genom LoRaWAN.

Tillsammans med fastighetsägare, tjänsteleverantörer inom IoT och andra samarbetspartners bygger vi säkra, pålitliga och öppna IoT-ekosystem som möjliggör för digitalisering inom branscher och industrier på alla geografiska marknader.

Netmore Group grundades 2010 i Sverige och är sedan 2017 listat på Nasdaq First North Growth Market. Redeye AB är företagets certified adviser.

Certifiedadviser@redeye.se
+46 (0)8 121 576 90

Abonner

Dokumenter og links