NetNames optimerer IGs digitale tilstedeværelse ved at opkøbe IG.com

Report this content

København , 8 August 2013 – NetNames, som er ekspert i onlinebeskyttelse af varemærker og administration af domænenavne, har i dag meddelt, at de har opkøbt en omfattende række domænenavne, herunder IG.com, på vegne af IG, som er den globale markedsleder inden for finansiel spreadbetting og handel med differencekontrakter.

IG er i øjeblikket ved at samle IG Index- og IG Markets-produkterne for spreadbetting og differencekontrakter under et enkelt IG-mærke og et enkelt domænenavn. Som del af denne rebranding ville IG opkøbe domænenavnet IG.com, som blev brugt af Brasiliens tredjestørste søgeportal. NetNames var i stand til at skabe en forbindelse til den oprindelige ejer, og forhandle et opkøb af IG.com på vegne af virksomheden. Ved hjælp af sin erfaring, sin ekspertise inden for markedet og sit kendskab til det lokale sprog forhandlede NetNames sig frem til en 50 procents reduktion af prisen på domænenavnet, og indgik derefter et tæt samarbejde med IGs juridiske afdeling om at afslutte transaktionen. Med henblik på at sikre at IGs onlinetilstedeværelse svarer til deres varemærke, har NetNames fortsat et løbende og tæt samarbejde med IG om at udvikle en omfattende samling af domæner for alle deres givtige områder.

Mike Clark, produktionsleder for IG, kommenterer opkøbet af domænenavnet og betydningen for virksomheden: "IG er en global virksomhed, og vi ville have en webadresse, som afspejler vores stærke varemærke og globale tilstedeværelse. Ved at opkøbe domænenavnet IG.com sikrer vi, at vores globale websted stemmer overens med vores varemærker, og at vores digitale tilstedeværelse forbedres, således at vi opnår større kontrol over internettrafikken til vores websted. Selvom vi altid gerne havde villet bruge domænet IG.com, troede vi, at det ville være umuligt at opkøbe det, fordi det allerede var i brug. Vi var meget imponerede over, at NetNames kunne forhandle sig frem til en løsning, og vi sætter stor pris på deres investering i at udforske de forskellige muligheder, vi havde, og at de sikrede, at vi følte os tilpas med forhandlingsprocessen."

"IG er global markedsleder inden for finansielle tjenester, så vi er glade for at samarbejde med dem samt hjælpe dem med at rebrande virksomheden under en enkelt IG-identitet," sagde Gary McIlraith, Chief Executive Officer, NetNames. "Vi har haft et tæt samarbejde med IG-teamet under hele processen med opkøbet af domænet for at sikre, at vi bibeholdt den synlighed og tillid, der gør os i stand til at arbejde effektivt som en forlængelse af deres virksomhed. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med IG og hjælpe dem med at opbygge en samling af domæner for varemærket."

…slut…

Kontaktoplysninger for pressehenvendelser:
Lars Meinche, Sales Director NetName Nordics
E. lars.meinche@netnames.com
T. + 45 33 88 63 16


Om NetNames
NetNames er en af verdens største eksperter i beskyttelse af varemærker og administration af domænenavne. Via sine brancheførende tjenester til beskyttelse af varemærker, administration af domænenavne, onlinesikkerhed, anti-piratkopiering og opkøb er NetNames ansvarlig for at holde virksomheder og deres varemærker et skridt foran de globale onlinetrusler. Virksomhedens hovedkontor ligger i London (Storbritannien), og der er kontorer i New York (USA), Los Angeles (USA), Cambridge (Storbritannien), København (Danmark), München (Tyskland), Oslo (Norge), Paris (Frankrig), Stockholm (Sverige) og Zürich (Schweiz).

NetNames kan findes på Twitter @NetNamesDomains

Om IG
IG er verdens førende udbyder af differencekontrakter og finansiel spreadbetting.* De giver deres private investorer adgang til over 10.000 finansielle markeder via deres prisbelønnede handleplatform, mobilapplikationer og løsninger fra tredjeparter. Virksomheden har hovedkontor i London og har 16 kontorer i Europa og Asien-Stillehavsområdet (APAC).

* For differencekontrakter, baseret på indtjening eksklusive valutakurser, offentliggjorte regnskaber august 2012, antallet af aktive konti for finansiel spreadbetting i Storbritannien (Investment Trends UK Leveraged Trading Report November 2012)

Tags:

Dokumenter og links